be inspired


tirsdag den 3. maj 2011

Den Gyldne Cirkel

Rigtig mange kender efterhånden TED.com – en fantastisk videoplatform, med tilnavnet Ideas Worth Spreading. Her finder man underholdende, lærerige og meget fængende foredrag med verdens førende tænkere af alle slags; forfattere, neurologer, økonomer, kunstnere, filosoffer, fysikere, musikere, aidsforskere, osv. Hver taler har præcis 18 minutter til at opsummere deres livsværk eller store vision, og arrangørene af TED har haft enorm succes med at finde de mest interessante, usædvanlige og potentielt banebrydende ideer på kloden. Tilmed er formålet at diskutere, hvordan man kan arbejde for en bedre og mere retfærdigt verden, så siden er bestemt værd at surfe rundt i.

En af de videoer, jeg har fundet stor inspiration i, er Simon Sineks How great leaders inspire action. Hele Sineks foredrag kredser om tre små ord: why, how & what. Ved at placere ordene i tre cirkler skaber han den mest simple og på samme tid meningsfulde model, jeg længe har set.

Hans overordnede pointe er, at alt for mange mennesker og organisationer arbejder og kommunikerer udefra og ind.


Alle i hele verden ved, hvad de laver. Nogle ved hvordan de gør det, men alt for få ved, hvorfor de gør det (profit kan ikke være et hvorfor- det er blot et resultat).

Hvorfor er formålet, den sag man arbejder for, ens overbevisning. Hvorfor eksisterer man? Hvorfor står man ud af sengen om morgenen, og hvorfor skal folk bekymre sig derom? Hvordan er blot en måde at udleve dette formål og den sag, man arbejder for. Og hvad skal helst afspejle den årsag og overbevisningen, man arbejder ud fra. Det sker dog alt for sjældent, siger Sinek. Oftest bliver der startet med at sige; hvad skal vi lave? Godt.. hvordan gør vi så det..

Men i fremtiden vil folk ikke længere købe, hvad du laver, de køber hvorfor du laver det. Flere og flere har behov for at vide, at de støtter en god sag og handler med folk, de kan stå inde for. Derfor er det essentielt at arbejde indefra og ud gennem cirklens tre lag.

Hvis organisationer, virksomheder, iværksættere og andre selvstændige ikke selv ved, hvorfor de gør, som de gør, så vil de få svært ved at appellere til den stigende mængde kritiske forbrugere, der tænker som generation WHY. Folk der har behov for at vide, at man bakker op om initiativer, der har en dagsorden, som rækker ud over bundlinjen.

The goal is not to sell to people, that wants what you have. The goal is to sell to people, who belive what you believe.