At træde sin egen sti

"If you can see your path

laid out in front of you step by step, you know it’s not your path.

Your own path you make with every step you take.

That’s why it’s your path.”

Omvendt Fortegn

Jeg sidder og spiser frokost og har derfor lige gennemrodet vores køleskab. Hvorfor står der ’Ægte’ foran Mayonnaise? Og på min ketchup står der 'Nu med flere tomater'. På juicen står der ’Rigtig juice, 100% frugt’. På rugbrødet står der ’Uden stråforkorter’.

Jeg kom i tanke om følgende billeder, jeg havde liggende på computeren:

Og nu sidder jeg og tænker på, om vi engang kommer tilbage til et stadie, hvor mad i udgangspunktet er naturlig. Og hvor man, modsat nu, skal skrive på produkterne, hvis forbrugeren bør være ekstra opmærksom. Som fx ’tilsat sukker’, ’tilsat stråforkorter’, ’indeholder aspartam’, ’med 30 forskellige giftrester’. Eller i disken med kød og fisk: ’har aldrig fået sollys eller gået på græs’. ’Genmodificeret kød’ eller ’truet race’.

Jeg tror nu ikke, det er noget, jeg vil gøre mig forhåbninger om selv at opleve.

En af mine gode venner Philip Hahn-Petersen har søsat et projekt og kæmpet i lang tid, for at vi i stedet for Reklamer Nej Tak skiltet skulle indføre et Reklamer Ja Tak skilt. Og det kan vel siges at være lidt samme tankegang, der ligger bag. Omvendt fortegn. Han lavede  undersøgelser og beregninger på, hvor mange tons affald man ville spare, ved at indføre et Ja tak skilt. (En hustand modtager pt mellem 50 - 60 kg reklamer årligt). Der er virkelig mange gevinster ved en omvendt ordning, og det er et tiltag, der er relativt simpelt. Han nåede til Christiansborg med forslaget, men der er alt for mange politisk modsatrettede interesser (læs: økonomiske egeninteresser). Der kæmpes dog fortsat. 

Men tænk engang:

Kend de Pesticideramte Fødevarer

Det kan være noget af en økonomisk byrde at vælge økologi, hver gang der skal handles. Og det kan føles uigennemskueligt. Og endog være svært at skaffe de gode økologiske varer. Men dog vigtigt, mener jeg, idet undersøgelser af urin fra børn, der ikke spiser økologisk kost, viser gift i deres urin. En gift som forsvinder, når børnene derimod følger en økologisk kostplan.

Hvis man som jeg af flere årsager ofte føler sig nødsaget til at prioritere i de økologiske indkøb, er det godt at vide lidt om, hvilke produkter der er særligt udsatte overfor giftstoffer, så man har lidt at prioritere ud fra.

Jeg er for nylig stødt på begreberne Dirty Dozen og Clean 15, som er nogle årlige opgørelser i USA, som giver forbrugeren lidt at navigere efter. Opgørelserne viser henholdsvis de fødevarer, der er værst ramt af sprøjtegift og dernæst de mest sikre alternativer. Så hvis du også føler dig nødsaget til at være selektiv i dine indkøb, så stræb eksempelvis efter at købe fødevarerne fra følgende kategori økologisk - de indeholder nemlig alle mellem 30 og 60 forskellige pesticiderester.

Dirty Dozen:

1.     Æbler (også juice og mos)

2.     Ferskner

3.     Nektariner

4.     Kirsebær

5.     Jordbær

6.     Blåbær & Tranebær

7.     Vindruer (og rosiner)

8.     Peberfrugter

9.     Spinat

10. Salat

11. Kartofler

12. Selleri

Clean 15 varerne er et godt alternativ, når der ikke er mulighed for økologi. De optager/udsættes åbenbart ikke for nær så meget gift: 

Clean 15

1.     Løg

2.     Majs

3.     Ananas

4.     Avocado

5.     Asparges

6.     Ærter

7.     Mango

8.     Aubergine

9.     Cantaloupe melon

10. Kiwi

11. Kål

12. Vandmelon

13. Søde kartofler

14. Grapefrugt

15. Svampe

Desuden skulle broccoli, radiser og papaya også være rimelig sikre.

Ellers husk at giften som regel sidder i skrællen, så den kan være god at skære af. Men det er ikke en super holdbar løsning, for det er jo også der vitaminerne sidder.  Og miljøet får heller ikke gavn af den løsning. 

Nu mangler vi bare nogle lister, der er optegnet ud fra danske forhold, da der sandsynligvis vil være forskel på giftindholdet i flere af de varer vi importerer/dyrker her, end dem de har i USA, hvor undersøgelsen er fra.. 

Evolution Breakdown

Don't Worry