Hjertebanker

Den seneste uges tid er der pudsigt nok tre i min omgangskreds, som har ytret ønske om at finde en bank med større integritet og et godt formål. Den slags findes heldigvis også. De tre umiddelbart bedste bud i Danmark er Merkur Bank, Oikos og Bank Med Hjerte. Alle tre er banker med visionære og bæredygtige krav til, hvad der er værd at investere kundernes penge i.

Merkur er nok den største af de tre, og de låner penge ud til økologiske, sociale og kulturelle initiativer samt fairtrade, bl.a. gennem mikrolån, og investerer aktivt i vedvarende energi. De har generelt et bredt fokus på støttearbejde i de fattige dele af verden, og som kunde vil man fx kunne opleve at modtage et brev om, at store indtægter nu er givet til et solcelleprojekt i en fjerntliggende landsby i Senegal eller 50 skoler i Mali og lignende..

Oikos fokuserer så vidt jeg kan se primært på at støtte verdens fattige gennem mikrolån og opererer ud fra devisen, at man som kunde kan lade sine penge arbejde blandt verdens fattige, indtil man selv får brug for dem.

Bank Med Hjerte samarbejder med UNICEF, Fairtrade Mærket Danmark og SOS Børnebyerne og deres fokusområder er uddannelse, børnesundhed, klima og fairtrade.

Så det var blot en serviceoplysning om, at der er mulighed for for at vælge en bank med holdninger til, hvad der sker rundt omkring i verden og derigennem hjælpe med at fremme gode initiativer og gøre en forskel. Dejligt:-)

Transformationer i samfundet – fra mere til bedre

Et par læserkommentarer på seneste blogindlæg informerer om nogle af de utallige kilder, der findes, som opererer inden for det nye, det organiske paradigme. Inspirerende læsning.

Future Navigator, hvor jeg arbejder, koncentrerer sig om at guide organisationer og virksomheder over mod de nye, mere konstruktive tider og har lavet en model over nogle af de transformationsprocesser, der finder sted som følge af skiftet fra det mekaniske til det organiske paradigme. Billedet her (fra futurenavigator.dk) er blot et udsnit. Der findes mange flere transformationsbobler.

Jeg vil uddybe nogle få af de mange skift lidt nærmere. De er især interessante at navigere efter, hvis man vil skabe noget med en holdbarhedsdato, der rækker langt ind i fremtiden.

Forpligtende fællesskaber; Der sker en radikal ændring i opfattelsen af individet i forhold til fællesskabet, fordi vi med den voksende menneskemængde på en planet med svindende ressourcer bliver tættere forbundet og mere indbyrdes afhængige. Der skal tænkes i helheder og sammenhænge og indragelse af flere menneskers kompetencer til at løse komplekse tilstande, som er for svære for den enkelte at løfte. Adgang frem for ejerskab; Fremtidens individ ønsker at bakke om op om alt, hvad der hedder leje, bytte, genbrug og deling af ressourcer. Der er ingen grund til, at alle skal eje maskiner, pendlerbiler, overnatningslejlighed i København, feriehuse m.v. Se fx hvordan Københavns kommune bakker op om dette, med særlige p-pladser til folk med delebil. (Buddhisterne siger, at det ikke er nødvendigt at eje mere end max 7 ting. Resten skal man bare have adgang til). Mennesket skal i fokus; Ikke bygninger eller systemer og rationelle mekanismer, men det enkelte, mangfoldige menneske. Vi vil have sjæl, mavefornemmelser og autenticitet, med plads til at fejle og falde udenfor. Evnen til at lytte højere; Det er svært at forestille sig andre løsninger, end dem man altid har kendt til. Men det er nødvendigt! Derfor kræves det af os, at vi begynder at udfordre vores perspektiver og mentale modeller og evner at lytte højere. Vi skal lære at høre det, der ikke bliver sagt direkte og se det, vi endnu ikke har skabt kategorier for. Vi kan blive meget bedre til at lytte ind til meningen bag ord og handlinger. Bærende principper; I fremtidens øgede komplekse strukturer og kontinuerlige tilstande af work in progress skal vi lære at navigere efter nogle konstruktive og ufravigelige principper, fremfor planer og målsætninger (jeg har været inde på dette i et tidligere blogindlæg). Omverdenen har behov for den tryghed og tillid, der opstår, når virksomheder og organisationer er tro mod egne principper og viser, at de har holdninger, som de ikke går på kompromis med. Helhedsorienterede løsninger; Vi skal blive bedre til at tænke hele vejen rundt om mennesket. 360 graders orientering og løsninger, der giver os mulighed for at bruge vores mentale overskud og energi hensigtsmæssigt frem for at skulle navigere i bureaukratiske strukturer og halvhjertede løsninger.

Og så min yndlings Fra Human doing til human being; vi skal vænnes af med kun at anse os selv og vores livssituation som værdifuld, når vi er effektive, producerer og udretter - men også når vi bare er.... Skabelse opstår også og især i stilheden og i pauserne, og det er essentielt at kunne nyde processen og vejen, vi konstant befinder os på – ikke kun målet.

En af boblerne på tegningen hedder fra mere til bedre, med det burde egentlig være overskriften på hele transformationstanken, som netop handler om, at det ikke længere er konstruktivt at forstætte af samme spor og skabe mere mere mere.. Det handler i stedet om at gøre det bedre. 

Fortællingen om et Paradigmeskifte

I dag er der meget, der peger på, at vi er i en overgangsperiode, hvor noget velkendt er på vej ud. Det synes som om, noget er ved at forgå og har udtømt sig selv, mens noget andet, stadig udefinerligt, er ved at opstå fra ruinerne.

Der findes en rød tråd i blogindlægene på Rundtenom, som kredser om, at vi er i bevægelse fra noget gammelt mod noget nyt - som mennesker, i organisationer, som samfund og også i en vis udstrækning på globalt plan. Den bevægelse, der er i gang, kan betegnes som et paradigmeskifte - et begreb, der bruges, når der sker større skift i tænkemåder, praksisser, holdninger og tilgange. Det dominerende paradigme udfordres af et kontraparadigme, og når balancen skifter fra at have overvejende flest, der støtter det dominerende, til at have flere, der støtter det konkurrerende modparadigme, ja så har man paradigmeskiftet.

Jeg mener, at store dele af verden befinder sig midt i et sådant paradigmeskifte – en antagelse der deles af mange andre fremtidsforskere, sociologer og generelt folk, der beskæftiger sig med at iagttage strømninger og tendenser. Og det er i mine øjne et meget fantastisk skifte, som jeg er taknemmelig for at få lov at opleve, og i dette indlæg vil jeg sætte nogle ord på, hvad det er, vi så småt ligger bag os, hvorfor vi gør det, og hvad vi så i stedet har behov for.

Det dominerende paradigme, vi bevæger os væk fra, kan betegnes som 'det rationelle' eller 'det mekaniske' paradigme og har været toneangivende for både det private menneske og arbejdslivet i hele det sidste århundrede og mere. Det har været en tid præget af bl.a. positivisme og sekularisering. Med andre ord; en tid hvor kun det, der kunne måles og vejes, blev anerkendt. Enhver holdning til, at der skulle findes noget bag den fysiske verden (som mavefornemmelse, intuition, større mening med tilværelsen, etc.) blev fejet af bordet og betragtet som naivt. Med industrialiseringen oveni blev også mennesket i stigende grad betragtet mekanisk, fordi det for enhver pris gjaldt om at producere så meget som muligt, så effektivt som muligt. Det blev en fordel at tilpasse mennesket til arbejdsfunktionen, frem for at tilpasse arbejdet til mennesket. Og dermed afskaffe vores organismes egen naturlige rytme til fordel for måder, som var mere effektive og ideelle til profitoptimering. Arbejdsliv og ledelse i dette gamle paradigme repræsenterede overbevisningen om, at det er muligt at overføre naturvidenskabens rationelle ræsonnementer på virksomhedsledelse, drift og menneskets formåen.

MEN... det har vi i lang tid langsomt bevæget os væk fra, og nu taler man altså om, at den kritiske masse skifter side, så fortalere for det rationelle/mekaniske paradigme kommer i undertal. Det skyldes, at de fleste har opdaget, at det rationelle/mekaniske paradigmes fokus på ubegrænset vækst og hastighed ikke er i overensstemmelse med naturens love. Vi ser det på livstilssygdomme som stress, depression etc. Og vi ser på klodens forfald, at der betales en så høj pris for vores overforbrug, at det ganske enkelt virker meningsløst fortsat at anskue mennesket som magtfuld over naturen med ret til at kontrollere den og rasere dens ressourcer for at indfri kortsigtede økonomiske mål.

Skiftet vi befinder os i, bærer således præg af behovet for en organisk og human modvægt og indebærer et krav om at leve mere i overensstemmelse med naturens præmisser - individet ønsker at se sin plads i en større helhed. Det samt et ønske om ikke blot at fokusere på resultater, men hellere vejene til resultaterne, som skal være i overensstemmelse med hele menneskets natur. Vi oplever nemlig, at den hidtil ensidige resultatsøgen har fjernet den moralske og sociale dimension fra mange aspekter at tilværelsen, navnlig arbejdspladser, og dette finder det moderne individ ikke længere tilfredsstillende.

Men det nye paradigme, vi skifter over til, er i bund og grund ikke så nyt endda. Det er snarere et spørgsmål om at finde tilbage til være menneske på en måde, som vi i tidernes morgen har praktiseret ganske naturligt. Man kan kalde det for 'det organiske' paradigme. Og det at 'Bonderøven' fra DR2 i en lang periode har ligget helt i top som en af mest set tv programmer, er bl.a. et udtryk for lysten til og nysgerrigheden efter dette organiske paradigme.

Paradigmeskiftet fra det rationelle/mekaniske til det organiske betegnes som en megatrend og ligger til grund for rigtig mange interessante strømninger og bevægelser i samfundet. Det er disse strømninger Rundtenom har som formål at indfange og oplyse om. Hele bloggens indhold er således en spæd portrættering af det nye, 'det organiske' paradigme. Men paradigmet er jo først ved at tage over og tage form, så det kan nå at ændre sig mange gange undervejs. I de næste 30 år og mere vil vi se langt stærkere holdninger og stillingstagen i befolkningen til, hvor og hvordan vi ønsker at indrette vores liv og samfund, og mange forskellige kræfter vil tage del i at forme den organiske fremtid.