Noget Om Drømme

                           
                                       

                                               
                   
 

Et køkkenprojekt

Mayaernes profeti - en ny tid begynder

Mange af vores forfædre havde en utrolig kontakt med universets mysterier og store kræfter. Tag for eksempel egypterne, der byggede pyramider. Grækerne der udviklede matematik. Og Maya’erne der havde en eminent indsigt i menneskets bevidsthed. Og netop i Mayaernes tradition har vi i dag rundet et skarpt hjørne. En stor mærkedag.

Idag d. 28.oktober 2011 er det nemlig, ifølge Mayaernes ældgamle kalender, dagen, hvor vi mennesker skifter til en højere bevidsthed. Man siger, at universet nu er skabt i sin fuldbyrdede form, og at vi er klar til et nyt spring. En ny tid.

Man har tidligere fejlagtigt tolket denne dag til 21. December 2012, men ifølge alle dem der studerer mayakalenderen intenst, er der stor enighed om, at dagen i dag er den sidste dag i kalenderen. Herefter går vi en ny epoke i møde.

Dette betyder ikke, at jorden går under og verdenshavene går over sine breder, som amerikanske film malende beskriver. Mayakalenderen er nemlig ikke et udtryk for traditionel tid - men det er en bevidsthedskalender. Og for de gamle Maya'er var det tværtimod en kæmpe fest at nå til enden af en hel cyklus – og dermed en ny begyndelse.

At vi i dag har nået slutningen, skal derfor forstås som en ny begyndelse på en tid med en højere menneskelig bevidsthed. Hvis de gamle indianere har ret (og det havde vores vise forfædre jo af og til) vil vi kunne spore en udvikling i, hvordan vi forvalter opgaven 'at være menneske'.

Vi har igennem lang tid set, hvordan gamle systemer langsomt har udtømt sig selv. Magtpersoner er elimineret, økonomiske systemer kollapset, gamle ensidige mekaniske strukturer blødt op, en fornyet respekt for liv og helhedssyn lever. Og måske tyder dette på, at de gamle mayaer havde fat i noget. Noget er ved at uddø.. der er for meget, der ikke fungerer længere, som det hidtil har fungeret. Og vi mennesker er begyndt at indrette os på en ny måde.

Man siger, at en af de ting, der ændrer sig fremover, er hvor lang tid en proces tager. Det vi tidligere har oplevet på et år, vil kunne tage form på 20 dage.

Johan Calleman er en af de anerkendte eksperter indenfor mayakalenderen, og en af hans udtalelser om, hvordan en ny tid kunne se ud, optegner en verden uden penge:

'Mit eget synspunkt er, at den økonomiske krise vil blive dybere...og udvikle sig i stor skala indtil slutningen af Maya-kalenderen d. 28.10.2011. Naturligvis vil mange så spørge, om der findes en løsning der kan stoppe denne, efter min mening, nedsmeltning af det nuværende politiske og økonomiske system. Mit svar vil være, at der simpelthen ikke findes en løsning indenfor det eksisterende system, da det bygger på vækst for at kunne overleve, Dog findes der en ret simpel løsning ud af det økonomiske sammenbrud, som vi nu ser begyndelsen på. Løsningen er eftergivelse af al gæld, ikke kun på regeringsniveau, men vigtigst den gæld almindelige mennesker har på kreditkort, huslån, renter osv., osv. Sådan en eftergivelse af al gæld skulle kombineres med ophør af brugen af penge, i den betydning af folk bare fortsætter med at gøre deres arbejde uden nogen for for aflønning med penge. Det ville afslutte vækst og hjælpe med til at redde planeten. Det ville også befri mennesker fra at skulle tjene penge for at overleve.' Se evt. mere på www.calleman.com og http://www.maya-portal.net/

Ja… spændende er det i hvert fald at iagttage, om vi vil kunne spore en ændring. Jeg er personligt helt med på idéen om at fejre dagen i dag som en fest, hvor en cyklus er fuldbyrdet og en ny er begyndt:-)

60 mennesker i trafikken

Meget sjov illustration..

Hjertebanker

Den seneste uges tid er der pudsigt nok tre i min omgangskreds, som har ytret ønske om at finde en bank med større integritet og et godt formål. Den slags findes heldigvis også. De tre umiddelbart bedste bud i Danmark er Merkur Bank, Oikos og Bank Med Hjerte. Alle tre er banker med visionære og bæredygtige krav til, hvad der er værd at investere kundernes penge i.

Merkur er nok den største af de tre, og de låner penge ud til økologiske, sociale og kulturelle initiativer samt fairtrade, bl.a. gennem mikrolån, og investerer aktivt i vedvarende energi. De har generelt et bredt fokus på støttearbejde i de fattige dele af verden, og som kunde vil man fx kunne opleve at modtage et brev om, at store indtægter nu er givet til et solcelleprojekt i en fjerntliggende landsby i Senegal eller 50 skoler i Mali og lignende..

Oikos fokuserer så vidt jeg kan se primært på at støtte verdens fattige gennem mikrolån og opererer ud fra devisen, at man som kunde kan lade sine penge arbejde blandt verdens fattige, indtil man selv får brug for dem.

Bank Med Hjerte samarbejder med UNICEF, Fairtrade Mærket Danmark og SOS Børnebyerne og deres fokusområder er uddannelse, børnesundhed, klima og fairtrade.

Så det var blot en serviceoplysning om, at der er mulighed for for at vælge en bank med holdninger til, hvad der sker rundt omkring i verden og derigennem hjælpe med at fremme gode initiativer og gøre en forskel. Dejligt:-)

Transformationer i samfundet – fra mere til bedre

Et par læserkommentarer på seneste blogindlæg informerer om nogle af de utallige kilder, der findes, som opererer inden for det nye, det organiske paradigme. Inspirerende læsning.

Future Navigator, hvor jeg arbejder, koncentrerer sig om at guide organisationer og virksomheder over mod de nye, mere konstruktive tider og har lavet en model over nogle af de transformationsprocesser, der finder sted som følge af skiftet fra det mekaniske til det organiske paradigme. Billedet her (fra futurenavigator.dk) er blot et udsnit. Der findes mange flere transformationsbobler.

Jeg vil uddybe nogle få af de mange skift lidt nærmere. De er især interessante at navigere efter, hvis man vil skabe noget med en holdbarhedsdato, der rækker langt ind i fremtiden.

Forpligtende fællesskaber; Der sker en radikal ændring i opfattelsen af individet i forhold til fællesskabet, fordi vi med den voksende menneskemængde på en planet med svindende ressourcer bliver tættere forbundet og mere indbyrdes afhængige. Der skal tænkes i helheder og sammenhænge og indragelse af flere menneskers kompetencer til at løse komplekse tilstande, som er for svære for den enkelte at løfte. Adgang frem for ejerskab; Fremtidens individ ønsker at bakke om op om alt, hvad der hedder leje, bytte, genbrug og deling af ressourcer. Der er ingen grund til, at alle skal eje maskiner, pendlerbiler, overnatningslejlighed i København, feriehuse m.v. Se fx hvordan Københavns kommune bakker op om dette, med særlige p-pladser til folk med delebil. (Buddhisterne siger, at det ikke er nødvendigt at eje mere end max 7 ting. Resten skal man bare have adgang til). Mennesket skal i fokus; Ikke bygninger eller systemer og rationelle mekanismer, men det enkelte, mangfoldige menneske. Vi vil have sjæl, mavefornemmelser og autenticitet, med plads til at fejle og falde udenfor. Evnen til at lytte højere; Det er svært at forestille sig andre løsninger, end dem man altid har kendt til. Men det er nødvendigt! Derfor kræves det af os, at vi begynder at udfordre vores perspektiver og mentale modeller og evner at lytte højere. Vi skal lære at høre det, der ikke bliver sagt direkte og se det, vi endnu ikke har skabt kategorier for. Vi kan blive meget bedre til at lytte ind til meningen bag ord og handlinger. Bærende principper; I fremtidens øgede komplekse strukturer og kontinuerlige tilstande af work in progress skal vi lære at navigere efter nogle konstruktive og ufravigelige principper, fremfor planer og målsætninger (jeg har været inde på dette i et tidligere blogindlæg). Omverdenen har behov for den tryghed og tillid, der opstår, når virksomheder og organisationer er tro mod egne principper og viser, at de har holdninger, som de ikke går på kompromis med. Helhedsorienterede løsninger; Vi skal blive bedre til at tænke hele vejen rundt om mennesket. 360 graders orientering og løsninger, der giver os mulighed for at bruge vores mentale overskud og energi hensigtsmæssigt frem for at skulle navigere i bureaukratiske strukturer og halvhjertede løsninger.

Og så min yndlings Fra Human doing til human being; vi skal vænnes af med kun at anse os selv og vores livssituation som værdifuld, når vi er effektive, producerer og udretter - men også når vi bare er.... Skabelse opstår også og især i stilheden og i pauserne, og det er essentielt at kunne nyde processen og vejen, vi konstant befinder os på – ikke kun målet.

En af boblerne på tegningen hedder fra mere til bedre, med det burde egentlig være overskriften på hele transformationstanken, som netop handler om, at det ikke længere er konstruktivt at forstætte af samme spor og skabe mere mere mere.. Det handler i stedet om at gøre det bedre. 

Fortællingen om et Paradigmeskifte

I dag er der meget, der peger på, at vi er i en overgangsperiode, hvor noget velkendt er på vej ud. Det synes som om, noget er ved at forgå og har udtømt sig selv, mens noget andet, stadig udefinerligt, er ved at opstå fra ruinerne.

Der findes en rød tråd i blogindlægene på Rundtenom, som kredser om, at vi er i bevægelse fra noget gammelt mod noget nyt - som mennesker, i organisationer, som samfund og også i en vis udstrækning på globalt plan. Den bevægelse, der er i gang, kan betegnes som et paradigmeskifte - et begreb, der bruges, når der sker større skift i tænkemåder, praksisser, holdninger og tilgange. Det dominerende paradigme udfordres af et kontraparadigme, og når balancen skifter fra at have overvejende flest, der støtter det dominerende, til at have flere, der støtter det konkurrerende modparadigme, ja så har man paradigmeskiftet.

Jeg mener, at store dele af verden befinder sig midt i et sådant paradigmeskifte – en antagelse der deles af mange andre fremtidsforskere, sociologer og generelt folk, der beskæftiger sig med at iagttage strømninger og tendenser. Og det er i mine øjne et meget fantastisk skifte, som jeg er taknemmelig for at få lov at opleve, og i dette indlæg vil jeg sætte nogle ord på, hvad det er, vi så småt ligger bag os, hvorfor vi gør det, og hvad vi så i stedet har behov for.

Det dominerende paradigme, vi bevæger os væk fra, kan betegnes som 'det rationelle' eller 'det mekaniske' paradigme og har været toneangivende for både det private menneske og arbejdslivet i hele det sidste århundrede og mere. Det har været en tid præget af bl.a. positivisme og sekularisering. Med andre ord; en tid hvor kun det, der kunne måles og vejes, blev anerkendt. Enhver holdning til, at der skulle findes noget bag den fysiske verden (som mavefornemmelse, intuition, større mening med tilværelsen, etc.) blev fejet af bordet og betragtet som naivt. Med industrialiseringen oveni blev også mennesket i stigende grad betragtet mekanisk, fordi det for enhver pris gjaldt om at producere så meget som muligt, så effektivt som muligt. Det blev en fordel at tilpasse mennesket til arbejdsfunktionen, frem for at tilpasse arbejdet til mennesket. Og dermed afskaffe vores organismes egen naturlige rytme til fordel for måder, som var mere effektive og ideelle til profitoptimering. Arbejdsliv og ledelse i dette gamle paradigme repræsenterede overbevisningen om, at det er muligt at overføre naturvidenskabens rationelle ræsonnementer på virksomhedsledelse, drift og menneskets formåen.

MEN... det har vi i lang tid langsomt bevæget os væk fra, og nu taler man altså om, at den kritiske masse skifter side, så fortalere for det rationelle/mekaniske paradigme kommer i undertal. Det skyldes, at de fleste har opdaget, at det rationelle/mekaniske paradigmes fokus på ubegrænset vækst og hastighed ikke er i overensstemmelse med naturens love. Vi ser det på livstilssygdomme som stress, depression etc. Og vi ser på klodens forfald, at der betales en så høj pris for vores overforbrug, at det ganske enkelt virker meningsløst fortsat at anskue mennesket som magtfuld over naturen med ret til at kontrollere den og rasere dens ressourcer for at indfri kortsigtede økonomiske mål.

Skiftet vi befinder os i, bærer således præg af behovet for en organisk og human modvægt og indebærer et krav om at leve mere i overensstemmelse med naturens præmisser - individet ønsker at se sin plads i en større helhed. Det samt et ønske om ikke blot at fokusere på resultater, men hellere vejene til resultaterne, som skal være i overensstemmelse med hele menneskets natur. Vi oplever nemlig, at den hidtil ensidige resultatsøgen har fjernet den moralske og sociale dimension fra mange aspekter at tilværelsen, navnlig arbejdspladser, og dette finder det moderne individ ikke længere tilfredsstillende.

Men det nye paradigme, vi skifter over til, er i bund og grund ikke så nyt endda. Det er snarere et spørgsmål om at finde tilbage til være menneske på en måde, som vi i tidernes morgen har praktiseret ganske naturligt. Man kan kalde det for 'det organiske' paradigme. Og det at 'Bonderøven' fra DR2 i en lang periode har ligget helt i top som en af mest set tv programmer, er bl.a. et udtryk for lysten til og nysgerrigheden efter dette organiske paradigme.

Paradigmeskiftet fra det rationelle/mekaniske til det organiske betegnes som en megatrend og ligger til grund for rigtig mange interessante strømninger og bevægelser i samfundet. Det er disse strømninger Rundtenom har som formål at indfange og oplyse om. Hele bloggens indhold er således en spæd portrættering af det nye, 'det organiske' paradigme. Men paradigmet er jo først ved at tage over og tage form, så det kan nå at ændre sig mange gange undervejs. I de næste 30 år og mere vil vi se langt stærkere holdninger og stillingstagen i befolkningen til, hvor og hvordan vi ønsker at indrette vores liv og samfund, og mange forskellige kræfter vil tage del i at forme den organiske fremtid.

Den Gyldne Cirkel

Rigtig mange kender efterhånden TED.com – en fantastisk videoplatform, med tilnavnet Ideas Worth Spreading. Her finder man underholdende, lærerige og meget fængende foredrag med verdens førende tænkere af alle slags; forfattere, neurologer, økonomer, kunstnere, filosoffer, fysikere, musikere, aidsforskere, osv. Hver taler har præcis 18 minutter til at opsummere deres livsværk eller store vision, og arrangørene af TED har haft enorm succes med at finde de mest interessante, usædvanlige og potentielt banebrydende ideer på kloden. Tilmed er formålet at diskutere, hvordan man kan arbejde for en bedre og mere retfærdigt verden, så siden er bestemt værd at surfe rundt i.

En af de videoer, jeg har fundet stor inspiration i, er Simon Sineks How great leaders inspire action. Hele Sineks foredrag kredser om tre små ord: why, how & what. Ved at placere ordene i tre cirkler skaber han den mest simple og på samme tid meningsfulde model, jeg længe har set.

Hans overordnede pointe er, at alt for mange mennesker og organisationer arbejder og kommunikerer udefra og ind.

Alle i hele verden ved, hvad de laver. Nogle ved hvordan de gør det, men alt for få ved, hvorfor de gør det (profit kan ikke være et hvorfor- det er blot et resultat).

Hvorfor er formålet, den sag man arbejder for, ens overbevisning. Hvorfor eksisterer man? Hvorfor står man ud af sengen om morgenen, og hvorfor skal folk bekymre sig derom? Hvordan er blot en måde at udleve dette formål og den sag, man arbejder for. Og hvad skal helst afspejle den årsag og overbevisningen, man arbejder ud fra. Det sker dog alt for sjældent, siger Sinek. Oftest bliver der startet med at sige; hvad skal vi lave? Godt.. hvordan gør vi så det..

Men i fremtiden vil folk ikke længere købe, hvad du laver, de køber hvorfor du laver det. Flere og flere har behov for at vide, at de støtter en god sag og handler med folk, de kan stå inde for. Derfor er det essentielt at arbejde indefra og ud gennem cirklens tre lag.

Hvis organisationer, virksomheder, iværksættere og andre selvstændige ikke selv ved, hvorfor de gør, som de gør, så vil de få svært ved at appellere til den stigende mængde kritiske forbrugere, der tænker som generation WHY. Folk der har behov for at vide, at man bakker op om initiativer, der har en dagsorden, som rækker ud over bundlinjen.

The goal is not to sell to people, that wants what you have. The goal is to sell to people, who belive what you believe.

Da Generation Y blev til WHY

Vi har hørt så meget om generation Y de sidste mange år og dens karakteristika som værende forkælet, vokset op i et overflodssamfund, sjældent oplevet begrænsninger, haft alle økonomiske, materielle og uddannelsesmæssige muligheder. Min egen årgang, 1983, er den laveste siden engang i 1800-tallet med blot 54.000 børn, og hele vejen op gennem min skolegang har jeg fået af vide: du kommer til at kunne vælge og vrage. Du kan få lige det job, du peger på. Tag det bare helt roligt, verden vil indrette sig efter jeres krav, fordi i er uundværlige. 

Men bedst som vi skulle til at gøre vores længe ventede entré på arbejdsmarkedet og troede, at vi sad med de bedste kort på hånden - så ramlede korthuset med finanskrisens ankomst. Og det tror jeg var rigtig rigtig godt timet! Kriser viser hvor skrøbeligt alting er, og at man ikke skal tage noget for givet, som generation Y på mange måder blev opdraget til. Og krisen gav os anledning til at ændre indstilling og skifte ham til generation WHY.. med spørgsmål som; hvorfor har man tilladt tingene at komme så vidst som til miljøkriser, klimakatastrofer, finanssammenbrud, m.m., hvem har ansvaret her for, og hvad skal der til for at rette op for den tunge arv?

Det er efter min mening langt mere tilfredsstillende at være en af dem, der stiller spørgsmål og kræver forbedringer, end dem der bliver kaldt curling børn, fordi de er blevet båret frem og fejet for.  

Så tak for den mulighed..

Guldkorn fra en Havelåge

Fredag aften sidste uge tilbragte jeg på en ret fantastisk og meget inspirerende måde. Hvis jeg tidligere har mugget over, at der ikke er nok mennesker, der tænker langsigtet og gør en indsats for at bidrage med konstruktive ændringer til de uholdbare situationer vi står i, ja så var det i fredags på sin plads at juble over det modsatte.

Christian Have, PR-manden fra Have Kommunikation, har sammen med iværksætter Phillip Hahh-Petersen og fremtidsforsker Troels M. Kranker gjort en indsats for at samle et vidensdelingsnetværk af unge mennesker, som de tror vil komme til at præge fremtidens dagsorden på den ene eller anden måde. Det er blevet til logen ’Havelågen’ som blev åbnet denne fredag.

Det overordnede formål for at samles er en platform, hvor vi kan dele ud og suge til os af den viden, hver især holder, og inspireres af de ambitioner der er for bæredygtige samfund og en verden, der er i bedre balance.

Det er et forum, hvor der bliver diskuteret både på et filosofisk plan om årsager til, hvorfor verden ser ud, som den gør i dag, og om hvad det kræver at ændre dette, men også på et mere jordnært plan med konkrete eksempler og bidrag fra de forskellige områder, vi hver især kommer fra.

Jeg vil gerne dele nogle af guldkornene her, men det bliver kun overfladen for snakken var intens og spækket med indsigt i alle 3-4 timer.

Indledningsvis bed jeg især mærke i en kommentar fra Christian Have om, at vi ( ca. 25-35 år) er en af de første generationer, der har råd til at efterleve vores værdier hele vejen igennem. Vi behøver ikke at sælge ud først for derefter at blive filantroper. At vi tidligere har haft vækst og profit som eneste omdrejningspunkt er altså først og fremmest udsprunget af hensynet til den enkeltes overlevelse. Kun de, som havde sikret kistebunden, kunne tillægge sig et mere bredt udsyn og tænke i helheder (i USA er det blevet et statussymbol at konen trækker sig fra arbejdsmarkedet og vier sin tid til frivilligt arbejde – det viser, at der er luft i budgettet). Men sådan behøver det ikke længere at være, og endnu vigtige – der er ikke længere ressourcer til det. 

Fremover skal vi finde ind til et højere formål i arbejdslivet fra start og bidrage med noget, der giver mening i et helhedsperspektiv (det giver fx ikke mening at være i Coca Cola og bruge 14 liter rent drikkevand på at producere en halv liter sukkervand, som bidrager til livsstilssygdomme og dårlige tænder. Til gengæld giver  det mening at arbejde i Seven Generations, som laver husholdningsprodukter af nedbrydeligt naturmateriale, så man undgår at forgifte floder og grundvand. Klassiske jobs som sygeplejerske, skolelærer, læge, m.m. vil til alle tider give mening).

Vores generation kaldes ikke længere Generation Y - men Generation WHY. Hvorfor gør vi, som vi gør, bliver omdrejningspunkt. Vi motiveres i langt højere grad af formål end mål og bliver den første generation nogensinde, der tjener mindre end vores forældre. Til gengæld har vi et mere langsigtet perspektiv og vil forhåbentlig i højere grad efterleve meningen med livet og vores eksistens her på jorden; at det der kommer efter os bliver bedre end det, der var før.

Der er lavet undersøgelser over, at de virksomheder, der har levet længst, er dem som er etableret på at servicere et højere formål end profit. De 60 øverste på listen over bedst performende og længst levende virksomheder, har alle været aligned med et højere formål. Natural Capitalism og økologisk økonomi, som jeg har omtalt i tidligere indlæg, arbejder med disse aspekter.

Men der er to ting, jeg hæfter mig ved. 1) for at blive en konstruktiv del af generation why, skal vi først vågne op og droppe forestillingen om at gøre som vores forældre – fokusere på mål fremfor mening og skabe succes på bekostning af jordens ressourcer. Men i stedet træde i karakter og udleve den mulighed vi har for at sætte vores personlige værdier øverst på dagsordenen. 2) vi skal være opmærksomme på, at alt hvad der hedder purpose, formål, spiritualitet, bæredygtighed, osv. bliver stor business fremover, fordi det er så italesat. Faren ligger i, at der bliver lavet overfladisk og egoistisk business ud af nogle rigtig gode intentioner og lærdomme.

Det er så nemt at ’certificere’ sig selv og lade som om at man efterlever et højere formål eller lever bæredygtigt - fx. greenwashing. Gode initiativer bliver hurtigt overfladiske og udvandede p.g.a. for stor hype og folk, der lugter penge. Kritisk eftersyn og en lytten ind til, om der er autenticitet bag den ydre fernis bliver et must.

Nogle andre af snakkens højdepunkter kunne være debatten om, hvordan det at vi er så bange for at fejle er en stor hindring for kreativitet og nyskabelse. Vi skal i højere grad turde at tabe os selv på gulvet, vi skal risikere for at kunne eksperimentere. Jeg har tidligere talt med min chef om at have som mål at begå 5 fejl hver uge. Jeg har gjort mig ret umage, men det er ikke lykkedes endnu. Forsigtighed, utallige efterprøvninger, perfektionisme, osv. er alt for inkorporeret en del af min arbejdsstil. Men faktum er, at det ofte er dem der først har afprøvet alle de forkerte veje, som til sidst finder en fantastisk vej at fortsætte ad.

Vi talte også om, hvordan det er blevet nedprioriteret og endda tabuiseret, at turde lytte til det, vi godt ved og kunne stole på den viden uden først at skulle læse sig til det og analysere og overrationalisere det i smadder, så man til sidst har bevæget sig helt væk fra den intuitive viden. Men det ville jo også kræve, at folk omkring én kan acceptere, at man siger: jeg ved det her – men jeg kan ikke bevise det.. stol på mig. Det mod skal vi i højere grad finde frem.

Vi talte desuden en del om konsekvenserne af vores kraftige brug af sociale medier og den narko-lignende effekt det har at blive stimuleret at et hurtigt tjek af facebook, mail, sms, osv. Men det er på bekostning af vores kreativitet – og et område bl.a. Christian Have er ved at undersøge nærmere. Så jeg vil ikke skrive så meget om det nu men vente i spænding på at følge med i, hvad der kommer af viden om dette felt fremover.

Det fantastiske ved at have en loge, tænketank, vidensdelingsplatform, blog, m.m. er den sneboldeffekt man kan skabe, ved at bringe en vidensmængde videre ud i verden og håbe på den bliver fanget af nogen, der igen kan bygge på og trille den videre.. så snebolden bliver en del af en større lavine. 

Rundtenom har haft omkring 400 visits på omkring en måned, så bolden kommer da lidt omkring.. 

Apropos vækst - økologisk økonomi som alternativ

Efter seneste blogindlæg med den løftede pegefinger (beklager, men det ligger mig meget på sinde) sidder der måske en læser eller to og tænker, jamen hvis vi ikke sørger for økonomisk vækst, så kolapser systemet vel? Men det er, hvis i spørger mig, kun fordi, vi stadig er styrede af den store anden, at vi tænker således. Konventionel økonomisk vækst behøver ikke at være den eneste vej frem, der findes også alternativ og økologisk økonomi, som ikke har vækst som overordnet formål. På DTU sidder lektor Inge Røpke og forsker i netop det (kilde: videnskab.dk). 

Hun siger, at alle økonomer sådan set er enige om, at vækst i BNP ikke uden videre kan ses som et udtryk for øget velstand og velfærd. BNP er en statistisk konvention, et aktivitetsmål, der blev udviklet i 1930’erne, fordi man ville have et billede af den samlede økonomi, men BNP måler kun den formelle økonomi. Det vil sige, at for eksempel husarbejde og alle de ting, vi hjælper hinanden med, ikke tæller med. Vækst i BNP afspejler ikke nødvendigvis vækst, der er god for samfundet. Kommer der eksempelvis flere på sygehuset, vil væksten stige. Ligesom BNP-målet heller ikke tager højde for, at man trækker på sine naturressourcer, når man øger væksten. Det er især tydeligt i udviklingslande, at man undergraver sine fremtidige økonomiske muligheder for at skabe vækst nu og her.

De økologiske økonomer er imod et ensidigt fokus på væksten og ensidigt fokus på kriser, der er forbundet med for lav vækst (finanskrisen). Man bør nemlig være opmærksom på, at der er mange kriser og andre problemer, og udfordringen er at få tænkt det hele sammen.

Det har vist sig gennem historien, at det er meget svært at adskille vækst i BNP fra stigende miljøproblemer. Udfordringen er at skabe systemer, der kan sikre økonomisk stabilitet og et levebrød til alle - uden at ødelægge miljøet. Jo mere, mennesker lægger beslag på naturen, des større er risikoen for at undergrave vores livsbetingelser.
 Og Inge Røpke understreger, at det er usandsynligt, at man kan fastholde vækst i BNP, hvis man vælger for alvor at tage fat på problemerne med klima og biodiversitet – og især hvis man også anerkender behovet for en mere ligelig global fordeling af goderne.

Vi bevæger os mod en katastrofe. Vil vi minimere de kolossale problemer, eller vil vi vente, til katastrofen er indtrådt? Det første anbefaler de økologiske økonomer, mens mainstream-økonomerne styrer mod det sidste.

Hvis vi bare til en start var enige om, at vi står i en vanskelig situation, og at det faktisk ER alvorligt med klimakrisen og biodiversiteten, der forsvinder, så kunne vi begynde at arbejde i samme retning. Den største trussel lige nu er, at størstedelen af os ikke anerkender den situation, vi står i. Det problem er værre end selve klima og miljøkrisen, mener jeg.  

Retssag om fremtiden - who cares?

I går afholdt Mandag Morgen et arrangement for at akkumulere viden og inspiration omkring turismens fremtid, med fokus på at turismeerhvervet kan blive Danmarks nye væksterhverv; retssag om turismens fremtid. 

Arrangementets form var innovativt og interessant, og den primære årsag til at jeg kom. Det hele var arrangeret som en retssag; en anklager stævnede kongeriget Danmark for ikke at gøre nok for at fremme turismeerhvervet. Han havde 4 vidner med til at bakke sin sag op. En forsvarer forsvarede Danmark og mente ikke, man bør hjælpe ét erhverv frem for andre til øget vækst, men derimod sørge for at der generelt er gode rammebetingelser, for at alle erhverv og sektorer kan vokse. Forsvarer havde også 4 vidner med (bortset fra at kronvidnet økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen havde meldt afbud). Tilhørerne, hvor jeg befandt mig, var 60 nøglepersoner fra erhvervslivet (dem var jeg udelukkende blandt, fordi jeg havde fået Anne Skares plads) og vi blev bedt om at votere et par gange undervejs. Anklagers argumenter fik klar opbakning – man mener at turismen bør boostes noget mere, så vi kan tiltrække udenlandske turister, deres forbrug og det omsætningspotentiale, der er i deres taxature, materielle forbrug, oplevelsesøkonomi, bespisning, overnatning, osv. Især lande som Kina og Rusland blev fremhævet som voksende markeder med flere penge, og dem vil Danmark gerne have fat i via turismeerhvervet. Øget flytrafik fra de fjerne himmelstrøg var et af hovedmålene.

Retssagen varede 5 timer, og jeg måtte anstrenge mig for ikke at lave indvendinger og protestere højlydt! Det eneste folk tænker på er øget vækst og profit. På trods af at verden er ved at bryde sammen omkring os. Ikke engang forsvareren talte om andet, end at alle skal have lige vilkår for vækst og profitoptimering. Ikke én eneste, heller ikke blandt publikum, overvejede hvad øget flytrafik fra Kina har af konsekvenser for miljøet. Ikke én gang blev der nævnt, at vi bliver nødt til at satse på de erhverv, som kan medvirke til at redde vores planet frem for dem, der medvirker til øget skrald, CO2, overforbrug, kunstige behov. 


Ét vidne, Lars Pallesen – rektor for DTU, havde dog lidt fat i noget, da han talte om, at vi hellere skal fokusere på de højteknologiske erhverv og nævnte faktisk ord som bioethanol, biodynamik og biobrændsel. Men kun fordi, som han sagde, at der vil være styrtende med penge i områderne. Men det kan jeg leve med.. hvis man absolut skal tale sproget penge og profit, for at få miljøpolitik på dagsordenen, så hellere det end ingenting.

Men det undrer mig, at mandag morgens udgivelse for marts i år har overskriften: skru op for de grønne ambitioner samtidig med, at man afholder et arrangement, hvis hovedformål er at afprøve en tese, som strider imod alt, hvad der kan betragtes som grønne ambitioner. Og hvis man endelig skal tale om turisme, så kunne det gøres med et langt mere sofistikeret indhold. Man kan skabe nogle banebrydende tiltag her i Danmark, som faktisk er værd at rejse hertil for at se.. vi kunne gøre os til rollemodeller og pionerer og tiltrække folk på den konto. Men det skal komme indefra, fordi vi har noget autentisk at byde på, og ikke fordi vi laver fernis og poster tonsvis af kroner i branding og markedsføring (ord som til gengæld fik stor opmærksomhed i retssalen).

Og det undrer mig, at man kan samle en hel sal af betydningsfulde mennesker, overdommere, dommere, advokater, direktører, konsulenter, m.m. som alle er så ignorante overfor den faretruende miljøsituation, vi står i. Så i pausen kunne jeg ikke dy mig, og gik op til forsvareren af kongeriget Danmark og spurgte, hvorfor i alverden ingen overhovedet har det bredere perspektiv i tankerne, og det ansvar vi også må tage ift. mere langsigtede mål for kloden og menneskeheden. Han nærmest smågrinte og spurgte, om jeg seriøst troede, at man kunne tale om ting som miljø i en forsamling som denne!

Vi hører (hvis man ellers vil høre!) meget om, at det er nødvendigt at passe på naturen og klimaet. Hvorfor bliver vi så alligevel ved med at tro på og arbejde for vækst, også i de sektorer som er direkte skadelige for klimaet?

Idéhistoriker og filosof Henrik Jøker Bjerre fortæller til videnskab.dk, at vi hver især godt kan se, at fortsat vækst ikke hænger sammen med det, der kræves i nuværende situation. Men alligevel støtter vi fortsat op om den konventionelle økonomi, fordi vi har en fornemmelse af, at de andre tror på, at vækst er nødvendigt. Derfor spiller vi med på den, siger han og introducerer begrebet den store anden. “Den Store Anden er vores fornemmelse af, at der er en anden derude, der holder sammen på tingene, har svarene og forventer noget af os. Den Store Anden er selve den sociale orden. Og så længe Den Store Anden tror på vækst, er vi ikke i stand til at tro på andet. Selvom vi har en viden om, at noget er galt, så tror vi ikke på den, fordi Den Store Anden ikke tror på det på vores vegne.”

Så når der kommer en lille grønskolling som mig op til en fuldmægtig advokat og stiller spørgmålet: hvorfor nævner du ikke miljøhensyn som et forsvar, så må den tilspurgte gerne grine lidt af spørgsmålet, fordi det er i strid med, hvad den store anden dikterer! Altså hvad den sociale orden indenfor økonomi og erhverv dikterer.

Faktum er dog, og nu citerer jeg fra udenrigsministeriets hjemmeside, at atmosfærens bæreevne er overbelastet af de rige landes CO2-udledning. Verden skal kunne reducere CO2-udledningen mellem 2015-2020, og derefter reducere meget hurtigt mod 2050. Venter vi, kan vi ikke nå målet. Og det store problem er, at vi er på vej i en helt anden retning! 


I øjeblikket øger vi vores udledninger med over 3 % om året, og med dette tempo vil vi have mere end fordoblet vores årlige udledninger i 2050. Det skyldes, at milliarder af mennesker verden over er ved at blive rigere og mere forurenende. Hundrede millioner hjem får deres første elpære, deres første scooter, deres første tv-apparat og stereoanlæg. Til det skal der bruges mange tusind nye kulkraftværker og dieselgeneratorer og benzintanke. Samtidig bliver vi flere mennesker – omkring 9 milliarder mennesker i 2050 mod 6,4 milliarder mennesker i dag. Udfordringen er ekstrem stor.

For to ton CO2 på et år kan du tage en rejse til Thailand. Eller du kan opvarme dit hus. Eller køre dagligt i din bil. Eller spise kød og drikke rødvin ofte. Men du kan kun gøre én af tingene. Så når jeg som igår bruger 5 timer af min tid på at høre nogle af samfundets klogeste mennesker snakke om, at vi skal have kinesere og russere og gerne hele verden til at flyve endnu mere og forbruge endnu mere, komme og mæske sig i kød og vin og bo på alle vores opvarmede hoteller, så bliver jeg faktisk vred.

I teorien kunne vi løse op mod halvdelen af klimaproblemet frem mod 2050, hvis alle i verden blev vegetarer og lod markerne til foder gro til med buske og skov. Men den løsning er der heller ikke mange, der bakker op om (jeg har spurgt kantinen i soho house, som bespiser hundredevis af mennesker dagligt, om de ikke kunne have bare én vegetardag om måneden – han grinte også og sagde, at det ville ingen gå med til)

Danmark og andre rige lande skal ifølge FN reducere CO2 forbruget med hele 80-95 % i år 2050, mens udviklingslandene i første omgang ’kun’ skal begrænse stigningen i deres udledninger. Men det budskab skal først og fremmest nå ind i folks hjerner og hjerter, før vi kan forvente at se en forandring. 

Det var sådanne tanker, der fløj gennem mit hoved under retssagen om turisme igår, og det stod endnu klarere for mig hvor meget arbejde, der endnu skal gøres, for at få erhvervslivet til at tage ansvar for den større helhed, de indgår i. 

Lynkursus i en af tidens store trends: Spiritualitet

I dag har jeg holdt foredrag på CBS som gæsteforelæser i ’Politik, økonomi og kultur’. De har pt. om ekspressivitet i arbejdslivet, og den øgede tendens der er til, at folk vil udtrykke sig selv, vise identitet og have det hele menneske med på arbejde. I den forbindelse er spiritualitet et varmt emne - et begreb hvis tilstedeværelse på arbejdspladser og i ledelseslokaler verden over er intensiveret over en årrække. Også i Danmark.

Jeg skrev sidste år en kandidatafhandling på netop CBS, om hvordan spiritualitet opfattes og praktiseres i dansk erhvervsliv. En utrolig spændende læringsrejse ind i et tabuiseret emne, som dog lever i alle afkroge og afskygninger, når man først begynder at lede efter det - med god grund.

Og hvad er det spiritualitet er og kan? Og hvad er det ikke? Det kræver selvfølgelig en længere forklaring, men i helt korte træk kan det opsummeres som en balancegang mellem individfokus og fokus på kollektivitet. Altså: hvis man er for individfokuseret og ikke ser sig selv som en del af en større sammenhæng, hvor man kan udfylde en værdifuld rolle og tage ansvar for helheden, så er man afskåret fra en spirituel livsdimension. Omvendt, hvis man følger andres moralforskrifter og ikke lytter til egne indre erkendelser og en sandhed, vi hver i sær har adgang til i os, så er man heller ikke kontakt med sin spiritualitet. Man efterlever derimod samfundsnormer, retningslinjer, religion, forskrifter, m.m…

Derudover er kontinuerlig bevidsthedsforøgelse et nøgleord. Og hvad er det? Jo.. at blive klogere på sig selv og sin sande eksistens livet igennem, frem for at hænge fast i en falsk illusion og forestilling om hvem man er, og hvordan andre forventer, man skal være. Den gode Søren Kierkegaard forklarer det fantastisk i sin stadieteori, og derfor vil jeg kort introducere de 4 essentielle stadier i livets vej her. 

Det umiddelbare: mennesket på det umiddelbare stadie repræsenterer den ganske ureflekterede livsholdning. Man går søvngængeragtigt gennem livet uden at vide, at man er styret af tilfældigheder, og hvis et menneske bliver ved med at befinde sig på dette stadie, bliver det af Kierkegaard karakteriseret som spidsborger. Spidsborgeren forholder sig dømmende til andre og lader sig let påvirke af andres meninger. Her står man ikke stærkt i sin egen karakter, men ønsker at passe ind i mængden.

Det æstetiske: mennesket på det æstetiske stadie har gennemskuet at være en spidsborger. Navnet henviser til det at bruge sansernes verden til at dulme en eksistentiel indre uro. Æstetikeren har ikke mange dybe værdier, men er mest optaget af ydre etiketter, som udseende, social status og anerkendelse. Han har delvist gennemskuet selvbedraget og iscenesætter derfor sig selv med disse etiketter. Men de kan alle forsvinde igen, og mister man dem, mister man sig selv, idet der ikke er en dybere bagvedliggende mening, som gennemstår tabet. Forsøger man at leve et helt liv i dette stadie, forsøger det åndelige selv at trænge igennem. Åndløsheden manifesteres som angst, tungsind, kedsomhed, meningsløshed og dermed fortvivlelse. Løsningen findes ved at dykke ned i fortvivlelsen, og der vil man opdage, at der findes mere end det overfladiske liv. Dette vendepunkt er starten på den etiske livsførelse.

Det etiske: gruppen af mennesker, der lever på det etiske stadie, er ifølge Kierkegaard meget mindre end gruppen af æstetikere. Men han talte jo også i en anden tidsalder, hvor selvrealisering nok ikke var nær så højt på dagsordenen. Som etiker forholder man sig i højere grad til, hvad der er godt og ondt i et større perspektiv. Kierkegaard påpeger, at man dog kun skal beskæftige sig med sin egen etik og ikke blande sig i andres. Man skal vælge sin egen vej, hvis ånden skal realiseres, og ikke som spidsborgeren og æstetikeren den kollektive vej, hvor konventioner er bestemmende. Ellers bliver man aldrig et helt menneske. Etikeren forsøger ikke at lave sig selv om men prøver at blive mere og mere sig selv. Han engagerer sig alvorligt og ansvarsfuldt i de projekter, han er involveret i, og finder også frem til, at han ikke kan klare alt alene, men at det er vigtigt at indgå i fællesskaber.

Det religiøse: den definition, der bedst indkredser tankerne for Kierkegaards religiøse stadie er, at alt er muligt. Det, som adskiller det religiøse menneske fra det etiske, er, at etikeren har svært ved at leve med tanken om at have det tunge ansvar for egen tilværelse og lever med en fortvivlelse over at kunne risikere at træffe forkerte og fatale valg. Ved at overgå til det religiøse stadie får man troen på, at alting er muligt, og genvinder dermed en tryghed, livsglæde og ro. Her nedprioriterer mennesket moralsæt, sociale strukturer og fælles normer. Hver person må individuelt træffe de valg, som skal ligge til grund for hans eller hendes egen eksistens. Der er et kosmisk aspekt i Kierkegaards religiøsitet, idet mennesket i dette stadie vil indse, hvor stor og uforudsigeligt universet er. Vi er blot en lille det af den kosmiske orden.  

Det er en fantastisk dag for mig! Da jeg startede med at skrive speciale om spiritualitet for et par år siden, gloede folk på CBS mærkeligt på mig og troede det handlede om spøgelser, ånder, okkultisme og overtro. Og i dag - ja i dag undervises der i emnet og spiritualitet er anerkendt som en del af mennesket, der ikke skal undertrykkes og rationaliseres væk.  Hurra.. 

Innovativ og konstruktiv journalistik

Apropos mit blogindlæg fra i går og det at modtage, hvad man fokuserer på, så hørte jeg i dag om en kampagne, der blev lavet for at hjælpe en avis, som mistede læsere. I bestræbelsen på atter at tiltrække flere læsere, opsøgte man Gandhi´s spirituelle vejleders søn, idet hans ord åbenbart er eftertragtede. Hans svar til problematikken var: ”Why you give so much negativity? You give negativity – you get negativity”.

Jeg er meget enig og for ikke at fortsætte ad samme spor, har jeg idag researchet lidt på én af de ildsjæle, vi har i Danmark, som faktisk arbejder intenst på at ændre journalistikkens utilfredsstillende tendenser.

Ulrik Haagerup, chef for DR´s nyhedsproduktion, gør en stor indsats for at udbrede konstruktiv journalistik. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor gode nyheder er dårlige nyheder i nutidens medier. Han mener, det bør være journalistens opgave at hjælpe samfundet til innovation og håb frem for at vælge den lette løsning og underholde med drama, konflikter og ’den lille mand mod systemet’. Og Ulrik både arbejder på at reformere sin egen afdeling i DR samt inspirere den internationale scene med sine vigtige pointer. En hurtig søgning på nettet og der dukker adskillige interviews og videoklip op. 

En vigtig pointe i Ulriks budskab, som ikke må gå tabt, er, at journalister selvfølgelig fortsat skal identificere og udpege de problemer, som findes i samfundet, men hvis der udelukkende jongleres med det ene problem efter det andet, så bliver vi deprimerede. I stedet skal vi begynde at tilføje løsninger ved at opspore de steder i verden eller verdenshistorien, som har stået i lignende problematik og formået at ændre den positivt.  

”A good story can also be a story that inspires us to find better solutions”. Hørt!

Succeskriteriet for en god avis

Efter en lang arbejdsdag med koncentration, mange ord og lange møder trængte jeg til et afbræk, inden jeg kørte hjem.. for at undgå at slæbe det hele med og lade hjernen kværne videre. På et lille caféhjørne købte jeg en snack, og som jeg sad i vinduet og ventede, greb jeg automatisk ud efter nærmeste gratisavis - MetroXpress. Hvis jeg var træt i hovedet før mit møde med den avis, blev det absolut ikke bedre bagefter!

Skuddrab, rockere, hashhandel, svindel, fejlbehandling, mobning, hudkræft, pirater, selvmordsforsøg, utilfredshed, koma, protester, atomudbrud, økonomisk nedsmeltning, ulykker, belejring og snyd.. værsgo! Én lang opremsning af den ene elendighed efter den anden.
Jeg talte 29 indlæg (+ lidt underholdning som tv, kendis-nyt og sport). Ud af de 29 indlæg handler de 23 om ovennævnte dårligdomme. De sidste 6 indlæg er politiske, altså hvad man objektivt set må betragte som neutralt. Det vil sige, at avisen ikke byder på én eneste positiv historie! Hvis det så bare var fordi, det hele kunne dreje sig om Japan eller andre højaktuelle must-reads… men der er viet 1 sølle side ud af 37 til Japan.

Flere og flere taler om, at det vi fokuserer på, får vi mere af.. Tænk hvis man begyndte at lave aviser ud fra den præmis...
Jeg er nysgerrig efter, om fremtidens gratisaviser ser anderledes ud. Jeg håber! Kunne man arbejde efter grundantagelsen, at en avis først er god, når mindst 50% af artiklerne er positive og bibringer læser inspiration og stolthed over det, vi udretter?

Jeg mener selvfølgelig, vi bør bevare kritisk og oplysende journalistik…. Men hvor ville det være befriende, hvis succeskriteriet for en god avis ikke var stof til bekymring men stof til eftertanke og opløftethed! 

Autenticitet i Klub Mod

Jeg var til arrangement i Klub Mod i går. Klub Mod inviterer hver måned mennesker ind, der har været særligt modige og sat sig selv i spil, for det de tror på. Det er i øvrigt også et led i Uffe Elbæks valgkampagne (liste B)- godt tænkt! Det er interessant at lære en politiker at kende gennem hans perspektiv på hvilke mennesker, der viser størst mod. Og ikke mindst gennem måden at tale med disse mennesker og de ting, han vælger at fokusere på.

I går blev Balder Johansen fra byggefirmaet Logik og Co. interviewet. Det var derfor, jeg kom. Han er pt. en af de forbilleder i erhvervslivet, der bliver fremhævet i medierne for sin idealisme, sociale ansvarlighed og alternative tilgang til byggebranchen og lederrollen. Logik og co. har netop modtaget erhvervslivets ridderkorps for bl.a. indsatsen på integrationsområdet, hvor de kæmper for at hjælpe indvandrere. De har desuden fokus på alternativ energi og bæredygtige byggeprojekter. Alle ansatte får det samme i løn. De kan stemme hinanden ud, så man er aldrig mere værd, end hvad fællesskabet bestemmer. Alle medarbejdere er med i alle beslutningsprocesser, og for at kunne have en holdning til fx årsregnskabet er chefens kontor et åbent område, hvor alle må kigge med. 

Virksomheden er et eksempel på systematiseret kollektivitet. Balder er tidligere Christianit og har efter interviewet at dømme levet et langt mere barsk liv end de fleste! Han var bl.a. en af de unge, der snød politiet ved at at grave tunnelen under bz’er-huset på Nørebro i 80’erne. Citater som følgende fortæller også lidt om hans karakter: ”Vold er noget lort, selvom det går til et godt formål. Men nogle gange kan det være nødvendigt”. ”Hvis man skal skydes, så bliver man skudt en dag, og så er det det…”. ”Folk der er modige får både roserne, men også kuglerne”. Balder er autentisk, og det er skønt at opleve, at de mange seje tiltag, der gøres i Logik og Co., ikke udspringer af et ønske om at leve op til tidens tema om at gøre en forskel og udmærke sig via en bæredygtig og ansvarlig tilgang for at vinde omverdenens gunst og et godt image. Det virker derimod til at komme fra et helt naturligt og oprigtigt sted..  

Den autenticitet fascinerer mig… jeg savner at se mere af den slags i Danmark.

Bærende Principper

Noget af det, jeg har været optaget af de seneste dage, er, hvilke bærende principper vi mennesker bygger vores liv og organisationer op omkring, og om vi er bevidste om dem. Jeg har tidligere tænkt en del over det med at have nogle gode principper at leve efter, og nu er emnet blusset op igen, fordi vi på Future Navigator har gang i et par workshops, hvor Anne (min ene chef - Anne Skare Nielsen) fik den idé, at de bærende principper skal frem i lyset og afstemmes. Hvilket jeg kun kan bakke op om! Her tænkes på det organisatoriske plan..

Men især privat tror jeg, at mange har nogle principper, de ubevidst lever efter uden at være bekendt med dem.  Principperne udløser en lang række praksisser i dagligdagen, måder at være og gøre på, som efterleves uden stillingtagen til, hvorfor man egt. er endt med at indrette sit liv netop sådan. Men hvis man undersøger hvilke overbevisninger, der ligger til grund for de handlinger, vil man nok kunne opspore nogle principper, man engang har godtaget (måske uden at være klar over det), som muligvis trænger til et eftersyn.  Og muligvis har man slet ikke nogle principper og den røde tråd og meningen med ens liv kan være svær at få øje på.

Jeg synes, det optimale må være, at de bærende principper er så meningsfyldte, at de i sig selv skaber værdi i tilværelsen, blot fordi man formår at efterleve dem. Hvis man fx mener, at man skal have det sjovt hver eneste dag. Så kan man sidde som 85-årig i sin gyngestol og tænke, hvad var meningen med det her liv egt.? jeg ved det stadig ikke, men i det mindste havde jeg det sjovt. Eller jeg gjorde noget godt for verden, eller jeg fulgte min intuition, eller jeg oplevede noget nyt hver dag.. jeg efterlader verden lidt bedre, end den jeg overtog.. Eller hvad man end vælger at basere sit liv på.

Det værste må være at sidde i den gyngestol og tænke; hvad faen har jeg tænkt på i alle de år? hvorfor var det nu, jeg aldrig gjorde det, jeg egt. havde mest lyst til? Og hvorfor tænker jeg først over det nu, hvor det er hele ved at ebbe ud..

På Rundtenoms første dag var der 52 besøgende! Hvis nogle sidder derude med geniale principper at basere et liv på, så del endelig ud af visdommen… 

Hvorfor Rundtenom?

Vi har fået en praktikant på arbejdet, Future Navigator (futurenavigator.dk), hvor jeg har min daglige gang. Hun er fra Colombia og fortalte mig om sit igangværende speciale, og om hvordan hun holder kontakt med sin vejleder via sin Blog (lamimi. posterous.com). Ved at blogge løbende om den proces hun er i, kan vejlederen følge med i hendes tanker og udvikling. Jeg har aldrig set mig selv som en potentiel blogger før det øjeblik. Det var i går.. i dag har jeg lavet en blog.  Velkommen til Rundtenom!

Det gav pludselig mening, ud af det blå – som ting nogle gange gør. En blog så jeg kan holde styr på de idéer, input og den inspiration, der fylder mit hoved om dagen og oversvømmer min nattesøvn.  Jeg er nysgerrig og videbegærlig og tænker over og undersøger mange ting i løbet af en dag. Så jeg kan lige så godt gøre alt det tilgængeligt for andre – og mig selv, som nok vil få mere ud af det filtreret. Og så holder jeg tilfældigvis meget af at skrive. Og jeg ønsker at inspirere og inspireres. Derfor Rundtenom.

Og hvorfor så navnet? Jeg elsker det ord. Det er velkendt, gammeldags og mystisk på én gang. Det appellerer til spørgelystne folk som mig; hvad betyder det, hvor kommer det fra, hvorfor hedder det sådan.
Og så får det mig altså til at tænke på mange andre ting end rugbrød. Rundten om. Hele vejen rundt. Helhedsperspektiv. 360 graders lytten.. undren. Jeg kan bedst lide at komme godt rundt i hjørnerne, høre alles stemmer.  Og så driver mit videbegær mig ofte de mystiske steder hen. Rundtom alting. Rundt omkring. 

Og sidst men ikke mindst, så minder det mig om klassikeren: det er en ommer! Og som jeg ser den måde vi har indrettet os de seneste mange årtier, så er det en ommer. Forældede økonomisk-rationelle strukturer, afskåret fra kontakt med naturen, forskruet forbruger mentalitet og isolation fra meget af det, som i sig selv giver mening. Men i øvrigt fascinerende at observere alle de mennesker, initiativer og organisationer, der allerede arbejder hårdt på at gøre det bedre. Rundtenom.. hele vejen rundt. Dem og den ommer, vi har gang i, vil jeg skrive meget mere om løbende.