Tøm din kop!

Dette indlæg er starten på en ny omgang rundtenom. Jeg har ikke skrevet i lang tid, men nu er jeg tilbage i topform. I mellemtiden har jeg været igennem et interessant indre oprydningsprojekt, som jeg gerne vil fortælle lidt om.

I foråret gik jeg i flere uger og havde en følelse af en slags apati eller modløshed. En følelse af handlingslammelse og at lige meget hvor godt jeg prøvede at gøre noget, så var det alligevel ikke godt nok. Jeg blev ret frustreret og måtte kigge nærmere på, hvad det handlede om.

Jeg fandt, at det skyldtes, at jeg var for proppet med intentioner og ambitioner om alt muligt. Jeg havde inviteret alle mulige velmenende informationer, gode råd og viden indenfor og gjort dem til idealer, mål, holdninger og leveregler. Alt sammen gode, sunde, miljørigtige, livsfremmende og verdensbevarende idéer. Fantastiske mål. Optimal ernæring og sundhed, optimal børneopdragelse, optimal CO2 reducerende livsstil, optimale dyrevelfærds principper, menneskerettigheder, fred.. Fortsæt selv!  Generelt at efterleve alt det rigtige. Pyha.. og selvfølgelig også være afslappet, leve i balance, nyde livet og ha det sjovt!! Argh.. mission impossible…

Jeg fik kvalme. Jeg følte mig overmæt og helt frustreret, fordi lige meget hvor meget man ønsker det, så er verden endnu ikke indrettet til, at man kan gøre ret meget på nogen rigtig måde… endnu.

Jeg blev også frustreret over at være, som jeg er; nysgerrig og en svamp hvad angår viden om alle mulige ting, som gør, at jeg ved for meget til at kunne lade være med at leve i overensstemmelse med det. Ignorance is bliss, men man kan jo ikke lige pludselig IKKE vide, hvad man allerede ved, vel?

Eksempel: når man har besøgt en grisestald og set flere haller fyldt med orner så store som heste, der kun lige akkurat kan løfte egen vægt, men ikke længe ad gangen. Som ikke kan vænne sig i båsen og aldrig kommer ud i dagslys.. Og bondemanden fortæller stolt; vi designer hver gris til en enkelt nations ønsker om stor eller lille fedtkant, pink eller grå i farven (grå foretrækker Danmark, så ser det mere ægte ud. Japan køber pink kød, det ser mere lækkert ud). Vi laver søer med mange patter, så flere kan die. Oner med så store testikler som muligt, så de producerer mere sæd til at avle med. Og vi har etik - vi avler dem nemlig aldrig større, end at de stadig kan stå på deres ben. Flot!

Nå.. tilbage hertil. Det er klart det påvirker én at vide den slags.. Men til sidst var der for meget inde i mit lille hoved. Jeg var fyldt op med alskens viden, som gjorde det besværligt overhovedet at handle ind og servere et måltid, drikke min kaffe med god samvittighed, se tv, leve!

Så det var tid til en pause. Noget måtte gøres og vendepunktet var en beslutning om at slette alt på min indre harddisk. Sommeren igennem skulle jeg have fri fra at mene noget og gøre noget som helst rigtigt. Jeg skulle bare være og gøre præcis det, jeg havde lyst til - indtil der var kommet balance igen.
Det var svært i starten, men til sidst lykkedes det mig at give slip på alt det gamle og starte forfra. Flæskestegssandwich og pølser kunne være ligeså god aftensmad som så meget andet.  Romkugler og kaffe til frokost. En dåse Nutella på en uge. Bare nogle banale eksempler, men hvis man har kendt til min livsstil ved man, at det er bevis på, at det virkelig lykkedes mig at trykke delete ALT. 

Pludselig fik jeg interesse for nye ting. Jeg fik lyst til at faste i ramadanen, for det virkede egentlig meget spændende. Og jeg har overvejet nye potentielle arbejdspladser, som er langt fra det spor, jeg hidtil har fulgt.

Jeg skriver om det her lidt personlige forløb, fordi jeg vil slå et slag for, at det er vigtigt af og til at komme lidt på afstand af alt det, man har godtaget som rigtigt. Både for at skabe plads til noget nyt og også for at sikre sig, at man ikke giver holdninger for meget plads og magt i sit liv. 

Der er nemlig også den fare ved at være alt for fyldt med faste holdninger; at der er ikke plads til mere. Det er svært at være ægte interesseret og lyttende i samtalen med en anden, når man er fyldt op af sit eget. Og det er svært ikke at blive en anelse dømmende overfor dem, der ikke følger det ’rigtige’.
Øv.  Fantastisk irriterende bivirkninger...

Der findes en fin lille anekdote om en rejsende, der kommer til en berømt og lærd zen mester for at finde svar om, hvad zen er. Den rejsende forklarer og fortæller om, hvad han selv tror det er, mens zen mesteren bare sidder og lytter. Efter nogen tid begynder mesteren at hælde te op i den rejsendes kop. Han bliver ved med at hælde til teen flyder over koppens breder og strømmer ud på bordet, og den rejsende kan ikke holde sig tilbage og udbryder: koppen er for fuld, du kan ikke få mere i den! Til det svarer mesteren: ”som denne kop er du fuld af dine egne meninger og spekulationer. Hvordan kan jeg vise dig noget om zen, før du først har tømt din kop?”

Jeg blev igen mindet om denne lille historie for en uges tid siden og opdagede, at det er et fantastisk billede på den oplevelse, jeg lige havde haft. Min kop var for fuld til, at jeg kunne have mere i den, og til at jeg overhovedet kunne overskue den..

Og det er altså årsagen til, at min blog har ligget brak. Jeg har ikke ønsket at tage stilling til ret meget i en lang periode, og så er det jo svært at blogge om noget. 

Men nu er jeg tilbage med en kop, der skal tømmes jævnligt, så der hele tiden er plads til ny og opdateret inspiration, som jeg vil dele ud af her på bloggen. 

Jeg tror også, det kommer til at betyde et lidt andet fokus i mine blogindlæg. Jeg fornemmer,  at det er nogle andre ting, jeg er blevet optaget af at skrive om. Og måske med en mere personlig kurs.. jeg har allerede mange ord, der presser sig på. Så.. stay tuned:)