Fortællingen om et Paradigmeskifte

I dag er der meget, der peger på, at vi er i en overgangsperiode, hvor noget velkendt er på vej ud. Det synes som om, noget er ved at forgå og har udtømt sig selv, mens noget andet, stadig udefinerligt, er ved at opstå fra ruinerne.

Der findes en rød tråd i blogindlægene på Rundtenom, som kredser om, at vi er i bevægelse fra noget gammelt mod noget nyt - som mennesker, i organisationer, som samfund og også i en vis udstrækning på globalt plan. Den bevægelse, der er i gang, kan betegnes som et paradigmeskifte - et begreb, der bruges, når der sker større skift i tænkemåder, praksisser, holdninger og tilgange. Det dominerende paradigme udfordres af et kontraparadigme, og når balancen skifter fra at have overvejende flest, der støtter det dominerende, til at have flere, der støtter det konkurrerende modparadigme, ja så har man paradigmeskiftet.

Jeg mener, at store dele af verden befinder sig midt i et sådant paradigmeskifte – en antagelse der deles af mange andre fremtidsforskere, sociologer og generelt folk, der beskæftiger sig med at iagttage strømninger og tendenser. Og det er i mine øjne et meget fantastisk skifte, som jeg er taknemmelig for at få lov at opleve, og i dette indlæg vil jeg sætte nogle ord på, hvad det er, vi så småt ligger bag os, hvorfor vi gør det, og hvad vi så i stedet har behov for.

Det dominerende paradigme, vi bevæger os væk fra, kan betegnes som 'det rationelle' eller 'det mekaniske' paradigme og har været toneangivende for både det private menneske og arbejdslivet i hele det sidste århundrede og mere. Det har været en tid præget af bl.a. positivisme og sekularisering. Med andre ord; en tid hvor kun det, der kunne måles og vejes, blev anerkendt. Enhver holdning til, at der skulle findes noget bag den fysiske verden (som mavefornemmelse, intuition, større mening med tilværelsen, etc.) blev fejet af bordet og betragtet som naivt. Med industrialiseringen oveni blev også mennesket i stigende grad betragtet mekanisk, fordi det for enhver pris gjaldt om at producere så meget som muligt, så effektivt som muligt. Det blev en fordel at tilpasse mennesket til arbejdsfunktionen, frem for at tilpasse arbejdet til mennesket. Og dermed afskaffe vores organismes egen naturlige rytme til fordel for måder, som var mere effektive og ideelle til profitoptimering. Arbejdsliv og ledelse i dette gamle paradigme repræsenterede overbevisningen om, at det er muligt at overføre naturvidenskabens rationelle ræsonnementer på virksomhedsledelse, drift og menneskets formåen.

MEN... det har vi i lang tid langsomt bevæget os væk fra, og nu taler man altså om, at den kritiske masse skifter side, så fortalere for det rationelle/mekaniske paradigme kommer i undertal. Det skyldes, at de fleste har opdaget, at det rationelle/mekaniske paradigmes fokus på ubegrænset vækst og hastighed ikke er i overensstemmelse med naturens love. Vi ser det på livstilssygdomme som stress, depression etc. Og vi ser på klodens forfald, at der betales en så høj pris for vores overforbrug, at det ganske enkelt virker meningsløst fortsat at anskue mennesket som magtfuld over naturen med ret til at kontrollere den og rasere dens ressourcer for at indfri kortsigtede økonomiske mål.

Skiftet vi befinder os i, bærer således præg af behovet for en organisk og human modvægt og indebærer et krav om at leve mere i overensstemmelse med naturens præmisser - individet ønsker at se sin plads i en større helhed. Det samt et ønske om ikke blot at fokusere på resultater, men hellere vejene til resultaterne, som skal være i overensstemmelse med hele menneskets natur. Vi oplever nemlig, at den hidtil ensidige resultatsøgen har fjernet den moralske og sociale dimension fra mange aspekter at tilværelsen, navnlig arbejdspladser, og dette finder det moderne individ ikke længere tilfredsstillende.

Men det nye paradigme, vi skifter over til, er i bund og grund ikke så nyt endda. Det er snarere et spørgsmål om at finde tilbage til være menneske på en måde, som vi i tidernes morgen har praktiseret ganske naturligt. Man kan kalde det for 'det organiske' paradigme. Og det at 'Bonderøven' fra DR2 i en lang periode har ligget helt i top som en af mest set tv programmer, er bl.a. et udtryk for lysten til og nysgerrigheden efter dette organiske paradigme.

Paradigmeskiftet fra det rationelle/mekaniske til det organiske betegnes som en megatrend og ligger til grund for rigtig mange interessante strømninger og bevægelser i samfundet. Det er disse strømninger Rundtenom har som formål at indfange og oplyse om. Hele bloggens indhold er således en spæd portrættering af det nye, 'det organiske' paradigme. Men paradigmet er jo først ved at tage over og tage form, så det kan nå at ændre sig mange gange undervejs. I de næste 30 år og mere vil vi se langt stærkere holdninger og stillingstagen i befolkningen til, hvor og hvordan vi ønsker at indrette vores liv og samfund, og mange forskellige kræfter vil tage del i at forme den organiske fremtid.