Lynkursus i en af tidens store trends: Spiritualitet

I dag har jeg holdt foredrag på CBS som gæsteforelæser i ’Politik, økonomi og kultur’. De har pt. om ekspressivitet i arbejdslivet, og den øgede tendens der er til, at folk vil udtrykke sig selv, vise identitet og have det hele menneske med på arbejde. I den forbindelse er spiritualitet et varmt emne - et begreb hvis tilstedeværelse på arbejdspladser og i ledelseslokaler verden over er intensiveret over en årrække. Også i Danmark.

Jeg skrev sidste år en kandidatafhandling på netop CBS, om hvordan spiritualitet opfattes og praktiseres i dansk erhvervsliv. En utrolig spændende læringsrejse ind i et tabuiseret emne, som dog lever i alle afkroge og afskygninger, når man først begynder at lede efter det - med god grund.

Og hvad er det spiritualitet er og kan? Og hvad er det ikke? Det kræver selvfølgelig en længere forklaring, men i helt korte træk kan det opsummeres som en balancegang mellem individfokus og fokus på kollektivitet. Altså: hvis man er for individfokuseret og ikke ser sig selv som en del af en større sammenhæng, hvor man kan udfylde en værdifuld rolle og tage ansvar for helheden, så er man afskåret fra en spirituel livsdimension. Omvendt, hvis man følger andres moralforskrifter og ikke lytter til egne indre erkendelser og en sandhed, vi hver i sær har adgang til i os, så er man heller ikke kontakt med sin spiritualitet. Man efterlever derimod samfundsnormer, retningslinjer, religion, forskrifter, m.m…

Derudover er kontinuerlig bevidsthedsforøgelse et nøgleord. Og hvad er det? Jo.. at blive klogere på sig selv og sin sande eksistens livet igennem, frem for at hænge fast i en falsk illusion og forestilling om hvem man er, og hvordan andre forventer, man skal være. Den gode Søren Kierkegaard forklarer det fantastisk i sin stadieteori, og derfor vil jeg kort introducere de 4 essentielle stadier i livets vej her. 

Det umiddelbare: mennesket på det umiddelbare stadie repræsenterer den ganske ureflekterede livsholdning. Man går søvngængeragtigt gennem livet uden at vide, at man er styret af tilfældigheder, og hvis et menneske bliver ved med at befinde sig på dette stadie, bliver det af Kierkegaard karakteriseret som spidsborger. Spidsborgeren forholder sig dømmende til andre og lader sig let påvirke af andres meninger. Her står man ikke stærkt i sin egen karakter, men ønsker at passe ind i mængden.

Det æstetiske: mennesket på det æstetiske stadie har gennemskuet at være en spidsborger. Navnet henviser til det at bruge sansernes verden til at dulme en eksistentiel indre uro. Æstetikeren har ikke mange dybe værdier, men er mest optaget af ydre etiketter, som udseende, social status og anerkendelse. Han har delvist gennemskuet selvbedraget og iscenesætter derfor sig selv med disse etiketter. Men de kan alle forsvinde igen, og mister man dem, mister man sig selv, idet der ikke er en dybere bagvedliggende mening, som gennemstår tabet. Forsøger man at leve et helt liv i dette stadie, forsøger det åndelige selv at trænge igennem. Åndløsheden manifesteres som angst, tungsind, kedsomhed, meningsløshed og dermed fortvivlelse. Løsningen findes ved at dykke ned i fortvivlelsen, og der vil man opdage, at der findes mere end det overfladiske liv. Dette vendepunkt er starten på den etiske livsførelse.

Det etiske: gruppen af mennesker, der lever på det etiske stadie, er ifølge Kierkegaard meget mindre end gruppen af æstetikere. Men han talte jo også i en anden tidsalder, hvor selvrealisering nok ikke var nær så højt på dagsordenen. Som etiker forholder man sig i højere grad til, hvad der er godt og ondt i et større perspektiv. Kierkegaard påpeger, at man dog kun skal beskæftige sig med sin egen etik og ikke blande sig i andres. Man skal vælge sin egen vej, hvis ånden skal realiseres, og ikke som spidsborgeren og æstetikeren den kollektive vej, hvor konventioner er bestemmende. Ellers bliver man aldrig et helt menneske. Etikeren forsøger ikke at lave sig selv om men prøver at blive mere og mere sig selv. Han engagerer sig alvorligt og ansvarsfuldt i de projekter, han er involveret i, og finder også frem til, at han ikke kan klare alt alene, men at det er vigtigt at indgå i fællesskaber.

Det religiøse: den definition, der bedst indkredser tankerne for Kierkegaards religiøse stadie er, at alt er muligt. Det, som adskiller det religiøse menneske fra det etiske, er, at etikeren har svært ved at leve med tanken om at have det tunge ansvar for egen tilværelse og lever med en fortvivlelse over at kunne risikere at træffe forkerte og fatale valg. Ved at overgå til det religiøse stadie får man troen på, at alting er muligt, og genvinder dermed en tryghed, livsglæde og ro. Her nedprioriterer mennesket moralsæt, sociale strukturer og fælles normer. Hver person må individuelt træffe de valg, som skal ligge til grund for hans eller hendes egen eksistens. Der er et kosmisk aspekt i Kierkegaards religiøsitet, idet mennesket i dette stadie vil indse, hvor stor og uforudsigeligt universet er. Vi er blot en lille det af den kosmiske orden.  

Det er en fantastisk dag for mig! Da jeg startede med at skrive speciale om spiritualitet for et par år siden, gloede folk på CBS mærkeligt på mig og troede det handlede om spøgelser, ånder, okkultisme og overtro. Og i dag - ja i dag undervises der i emnet og spiritualitet er anerkendt som en del af mennesket, der ikke skal undertrykkes og rationaliseres væk.  Hurra.. 

Innovativ og konstruktiv journalistik

Apropos mit blogindlæg fra i går og det at modtage, hvad man fokuserer på, så hørte jeg i dag om en kampagne, der blev lavet for at hjælpe en avis, som mistede læsere. I bestræbelsen på atter at tiltrække flere læsere, opsøgte man Gandhi´s spirituelle vejleders søn, idet hans ord åbenbart er eftertragtede. Hans svar til problematikken var: ”Why you give so much negativity? You give negativity – you get negativity”.

Jeg er meget enig og for ikke at fortsætte ad samme spor, har jeg idag researchet lidt på én af de ildsjæle, vi har i Danmark, som faktisk arbejder intenst på at ændre journalistikkens utilfredsstillende tendenser.

Ulrik Haagerup, chef for DR´s nyhedsproduktion, gør en stor indsats for at udbrede konstruktiv journalistik. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor gode nyheder er dårlige nyheder i nutidens medier. Han mener, det bør være journalistens opgave at hjælpe samfundet til innovation og håb frem for at vælge den lette løsning og underholde med drama, konflikter og ’den lille mand mod systemet’. Og Ulrik både arbejder på at reformere sin egen afdeling i DR samt inspirere den internationale scene med sine vigtige pointer. En hurtig søgning på nettet og der dukker adskillige interviews og videoklip op. 

En vigtig pointe i Ulriks budskab, som ikke må gå tabt, er, at journalister selvfølgelig fortsat skal identificere og udpege de problemer, som findes i samfundet, men hvis der udelukkende jongleres med det ene problem efter det andet, så bliver vi deprimerede. I stedet skal vi begynde at tilføje løsninger ved at opspore de steder i verden eller verdenshistorien, som har stået i lignende problematik og formået at ændre den positivt.  

”A good story can also be a story that inspires us to find better solutions”. Hørt!

Succeskriteriet for en god avis

Efter en lang arbejdsdag med koncentration, mange ord og lange møder trængte jeg til et afbræk, inden jeg kørte hjem.. for at undgå at slæbe det hele med og lade hjernen kværne videre. På et lille caféhjørne købte jeg en snack, og som jeg sad i vinduet og ventede, greb jeg automatisk ud efter nærmeste gratisavis - MetroXpress. Hvis jeg var træt i hovedet før mit møde med den avis, blev det absolut ikke bedre bagefter!

Skuddrab, rockere, hashhandel, svindel, fejlbehandling, mobning, hudkræft, pirater, selvmordsforsøg, utilfredshed, koma, protester, atomudbrud, økonomisk nedsmeltning, ulykker, belejring og snyd.. værsgo! Én lang opremsning af den ene elendighed efter den anden.
Jeg talte 29 indlæg (+ lidt underholdning som tv, kendis-nyt og sport). Ud af de 29 indlæg handler de 23 om ovennævnte dårligdomme. De sidste 6 indlæg er politiske, altså hvad man objektivt set må betragte som neutralt. Det vil sige, at avisen ikke byder på én eneste positiv historie! Hvis det så bare var fordi, det hele kunne dreje sig om Japan eller andre højaktuelle must-reads… men der er viet 1 sølle side ud af 37 til Japan.

Flere og flere taler om, at det vi fokuserer på, får vi mere af.. Tænk hvis man begyndte at lave aviser ud fra den præmis...
Jeg er nysgerrig efter, om fremtidens gratisaviser ser anderledes ud. Jeg håber! Kunne man arbejde efter grundantagelsen, at en avis først er god, når mindst 50% af artiklerne er positive og bibringer læser inspiration og stolthed over det, vi udretter?

Jeg mener selvfølgelig, vi bør bevare kritisk og oplysende journalistik…. Men hvor ville det være befriende, hvis succeskriteriet for en god avis ikke var stof til bekymring men stof til eftertanke og opløftethed! 

Autenticitet i Klub Mod

Jeg var til arrangement i Klub Mod i går. Klub Mod inviterer hver måned mennesker ind, der har været særligt modige og sat sig selv i spil, for det de tror på. Det er i øvrigt også et led i Uffe Elbæks valgkampagne (liste B)- godt tænkt! Det er interessant at lære en politiker at kende gennem hans perspektiv på hvilke mennesker, der viser størst mod. Og ikke mindst gennem måden at tale med disse mennesker og de ting, han vælger at fokusere på.

I går blev Balder Johansen fra byggefirmaet Logik og Co. interviewet. Det var derfor, jeg kom. Han er pt. en af de forbilleder i erhvervslivet, der bliver fremhævet i medierne for sin idealisme, sociale ansvarlighed og alternative tilgang til byggebranchen og lederrollen. Logik og co. har netop modtaget erhvervslivets ridderkorps for bl.a. indsatsen på integrationsområdet, hvor de kæmper for at hjælpe indvandrere. De har desuden fokus på alternativ energi og bæredygtige byggeprojekter. Alle ansatte får det samme i løn. De kan stemme hinanden ud, så man er aldrig mere værd, end hvad fællesskabet bestemmer. Alle medarbejdere er med i alle beslutningsprocesser, og for at kunne have en holdning til fx årsregnskabet er chefens kontor et åbent område, hvor alle må kigge med. 

Virksomheden er et eksempel på systematiseret kollektivitet. Balder er tidligere Christianit og har efter interviewet at dømme levet et langt mere barsk liv end de fleste! Han var bl.a. en af de unge, der snød politiet ved at at grave tunnelen under bz’er-huset på Nørebro i 80’erne. Citater som følgende fortæller også lidt om hans karakter: ”Vold er noget lort, selvom det går til et godt formål. Men nogle gange kan det være nødvendigt”. ”Hvis man skal skydes, så bliver man skudt en dag, og så er det det…”. ”Folk der er modige får både roserne, men også kuglerne”. Balder er autentisk, og det er skønt at opleve, at de mange seje tiltag, der gøres i Logik og Co., ikke udspringer af et ønske om at leve op til tidens tema om at gøre en forskel og udmærke sig via en bæredygtig og ansvarlig tilgang for at vinde omverdenens gunst og et godt image. Det virker derimod til at komme fra et helt naturligt og oprigtigt sted..  

Den autenticitet fascinerer mig… jeg savner at se mere af den slags i Danmark.

Bærende Principper

Noget af det, jeg har været optaget af de seneste dage, er, hvilke bærende principper vi mennesker bygger vores liv og organisationer op omkring, og om vi er bevidste om dem. Jeg har tidligere tænkt en del over det med at have nogle gode principper at leve efter, og nu er emnet blusset op igen, fordi vi på Future Navigator har gang i et par workshops, hvor Anne (min ene chef - Anne Skare Nielsen) fik den idé, at de bærende principper skal frem i lyset og afstemmes. Hvilket jeg kun kan bakke op om! Her tænkes på det organisatoriske plan..

Men især privat tror jeg, at mange har nogle principper, de ubevidst lever efter uden at være bekendt med dem.  Principperne udløser en lang række praksisser i dagligdagen, måder at være og gøre på, som efterleves uden stillingtagen til, hvorfor man egt. er endt med at indrette sit liv netop sådan. Men hvis man undersøger hvilke overbevisninger, der ligger til grund for de handlinger, vil man nok kunne opspore nogle principper, man engang har godtaget (måske uden at være klar over det), som muligvis trænger til et eftersyn.  Og muligvis har man slet ikke nogle principper og den røde tråd og meningen med ens liv kan være svær at få øje på.

Jeg synes, det optimale må være, at de bærende principper er så meningsfyldte, at de i sig selv skaber værdi i tilværelsen, blot fordi man formår at efterleve dem. Hvis man fx mener, at man skal have det sjovt hver eneste dag. Så kan man sidde som 85-årig i sin gyngestol og tænke, hvad var meningen med det her liv egt.? jeg ved det stadig ikke, men i det mindste havde jeg det sjovt. Eller jeg gjorde noget godt for verden, eller jeg fulgte min intuition, eller jeg oplevede noget nyt hver dag.. jeg efterlader verden lidt bedre, end den jeg overtog.. Eller hvad man end vælger at basere sit liv på.

Det værste må være at sidde i den gyngestol og tænke; hvad faen har jeg tænkt på i alle de år? hvorfor var det nu, jeg aldrig gjorde det, jeg egt. havde mest lyst til? Og hvorfor tænker jeg først over det nu, hvor det er hele ved at ebbe ud..

På Rundtenoms første dag var der 52 besøgende! Hvis nogle sidder derude med geniale principper at basere et liv på, så del endelig ud af visdommen… 

Hvorfor Rundtenom?

Vi har fået en praktikant på arbejdet, Future Navigator (futurenavigator.dk), hvor jeg har min daglige gang. Hun er fra Colombia og fortalte mig om sit igangværende speciale, og om hvordan hun holder kontakt med sin vejleder via sin Blog (lamimi. posterous.com). Ved at blogge løbende om den proces hun er i, kan vejlederen følge med i hendes tanker og udvikling. Jeg har aldrig set mig selv som en potentiel blogger før det øjeblik. Det var i går.. i dag har jeg lavet en blog.  Velkommen til Rundtenom!

Det gav pludselig mening, ud af det blå – som ting nogle gange gør. En blog så jeg kan holde styr på de idéer, input og den inspiration, der fylder mit hoved om dagen og oversvømmer min nattesøvn.  Jeg er nysgerrig og videbegærlig og tænker over og undersøger mange ting i løbet af en dag. Så jeg kan lige så godt gøre alt det tilgængeligt for andre – og mig selv, som nok vil få mere ud af det filtreret. Og så holder jeg tilfældigvis meget af at skrive. Og jeg ønsker at inspirere og inspireres. Derfor Rundtenom.

Og hvorfor så navnet? Jeg elsker det ord. Det er velkendt, gammeldags og mystisk på én gang. Det appellerer til spørgelystne folk som mig; hvad betyder det, hvor kommer det fra, hvorfor hedder det sådan.
Og så får det mig altså til at tænke på mange andre ting end rugbrød. Rundten om. Hele vejen rundt. Helhedsperspektiv. 360 graders lytten.. undren. Jeg kan bedst lide at komme godt rundt i hjørnerne, høre alles stemmer.  Og så driver mit videbegær mig ofte de mystiske steder hen. Rundtom alting. Rundt omkring. 

Og sidst men ikke mindst, så minder det mig om klassikeren: det er en ommer! Og som jeg ser den måde vi har indrettet os de seneste mange årtier, så er det en ommer. Forældede økonomisk-rationelle strukturer, afskåret fra kontakt med naturen, forskruet forbruger mentalitet og isolation fra meget af det, som i sig selv giver mening. Men i øvrigt fascinerende at observere alle de mennesker, initiativer og organisationer, der allerede arbejder hårdt på at gøre det bedre. Rundtenom.. hele vejen rundt. Dem og den ommer, vi har gang i, vil jeg skrive meget mere om løbende.