Apropos vækst - økologisk økonomi som alternativ

Efter seneste blogindlæg med den løftede pegefinger (beklager, men det ligger mig meget på sinde) sidder der måske en læser eller to og tænker, jamen hvis vi ikke sørger for økonomisk vækst, så kolapser systemet vel? Men det er, hvis i spørger mig, kun fordi, vi stadig er styrede af den store anden, at vi tænker således. Konventionel økonomisk vækst behøver ikke at være den eneste vej frem, der findes også alternativ og økologisk økonomi, som ikke har vækst som overordnet formål. På DTU sidder lektor Inge Røpke og forsker i netop det (kilde: videnskab.dk). 

Hun siger, at alle økonomer sådan set er enige om, at vækst i BNP ikke uden videre kan ses som et udtryk for øget velstand og velfærd. BNP er en statistisk konvention, et aktivitetsmål, der blev udviklet i 1930’erne, fordi man ville have et billede af den samlede økonomi, men BNP måler kun den formelle økonomi. Det vil sige, at for eksempel husarbejde og alle de ting, vi hjælper hinanden med, ikke tæller med. Vækst i BNP afspejler ikke nødvendigvis vækst, der er god for samfundet. Kommer der eksempelvis flere på sygehuset, vil væksten stige. Ligesom BNP-målet heller ikke tager højde for, at man trækker på sine naturressourcer, når man øger væksten. Det er især tydeligt i udviklingslande, at man undergraver sine fremtidige økonomiske muligheder for at skabe vækst nu og her.

De økologiske økonomer er imod et ensidigt fokus på væksten og ensidigt fokus på kriser, der er forbundet med for lav vækst (finanskrisen). Man bør nemlig være opmærksom på, at der er mange kriser og andre problemer, og udfordringen er at få tænkt det hele sammen.

Det har vist sig gennem historien, at det er meget svært at adskille vækst i BNP fra stigende miljøproblemer. Udfordringen er at skabe systemer, der kan sikre økonomisk stabilitet og et levebrød til alle - uden at ødelægge miljøet. Jo mere, mennesker lægger beslag på naturen, des større er risikoen for at undergrave vores livsbetingelser.
 Og Inge Røpke understreger, at det er usandsynligt, at man kan fastholde vækst i BNP, hvis man vælger for alvor at tage fat på problemerne med klima og biodiversitet – og især hvis man også anerkender behovet for en mere ligelig global fordeling af goderne.

Vi bevæger os mod en katastrofe. Vil vi minimere de kolossale problemer, eller vil vi vente, til katastrofen er indtrådt? Det første anbefaler de økologiske økonomer, mens mainstream-økonomerne styrer mod det sidste.

Hvis vi bare til en start var enige om, at vi står i en vanskelig situation, og at det faktisk ER alvorligt med klimakrisen og biodiversiteten, der forsvinder, så kunne vi begynde at arbejde i samme retning. Den største trussel lige nu er, at størstedelen af os ikke anerkender den situation, vi står i. Det problem er værre end selve klima og miljøkrisen, mener jeg.