be inspired


fredag den 15. april 2011

Guldkorn fra en Havelåge

Fredag aften sidste uge tilbragte jeg på en ret fantastisk og meget inspirerende måde. Hvis jeg tidligere har mugget over, at der ikke er nok mennesker, der tænker langsigtet og gør en indsats for at bidrage med konstruktive ændringer til de uholdbare situationer vi står i, ja så var det i fredags på sin plads at juble over det modsatte.
Christian Have, PR-manden fra Have Kommunikation, har sammen med iværksætter Phillip Hahh-Petersen og fremtidsforsker Troels M. Kranker gjort en indsats for at samle et vidensdelingsnetværk af unge mennesker, som de tror vil komme til at præge fremtidens dagsorden på den ene eller anden måde. Det er blevet til logen ’Havelågen’ som blev åbnet denne fredag.
Det overordnede formål for at samles er en platform, hvor vi kan dele ud og suge til os af den viden, hver især holder, og inspireres af de ambitioner der er for bæredygtige samfund og en verden, der er i bedre balance.
Det er et forum, hvor der bliver diskuteret både på et filosofisk plan om årsager til, hvorfor verden ser ud, som den gør i dag, og om hvad det kræver at ændre dette, men også på et mere jordnært plan med konkrete eksempler og bidrag fra de forskellige områder, vi hver især kommer fra.
Jeg vil gerne dele nogle af guldkornene her, men det bliver kun overfladen for snakken var intens og spækket med indsigt i alle 3-4 timer.
Indledningsvis bed jeg især mærke i en kommentar fra Christian Have om, at vi ( ca. 25-35 år) er en af de første generationer, der har råd til at efterleve vores værdier hele vejen igennem. Vi behøver ikke at sælge ud først for derefter at blive filantroper. At vi tidligere har haft vækst og profit som eneste omdrejningspunkt er altså først og fremmest udsprunget af hensynet til den enkeltes overlevelse. Kun de, som havde sikret kistebunden, kunne tillægge sig et mere bredt udsyn og tænke i helheder (i USA er det blevet et statussymbol at konen trækker sig fra arbejdsmarkedet og vier sin tid til frivilligt arbejde – det viser, at der er luft i budgettet). Men sådan behøver det ikke længere at være, og endnu vigtige – der er ikke længere ressourcer til det. 
Fremover skal vi finde ind til et højere formål i arbejdslivet fra start og bidrage med noget, der giver mening i et helhedsperspektiv (det giver fx ikke mening at være i Coca Cola og bruge 14 liter rent drikkevand på at producere en halv liter sukkervand, som bidrager til livsstilssygdomme og dårlige tænder. Til gengæld giver  det mening at arbejde i Seven Generations, som laver husholdningsprodukter af nedbrydeligt naturmateriale, så man undgår at forgifte floder og grundvand. Klassiske jobs som sygeplejerske, skolelærer, læge, m.m. vil til alle tider give mening).

Vores generation kaldes ikke længere Generation Y - men Generation WHY. Hvorfor gør vi, som vi gør, bliver omdrejningspunkt. Vi motiveres i langt højere grad af formål end mål og bliver den første generation nogensinde, der tjener mindre end vores forældre. Til gengæld har vi et mere langsigtet perspektiv og vil forhåbentlig i højere grad efterleve meningen med livet og vores eksistens her på jorden; at det der kommer efter os bliver bedre end det, der var før.
Der er lavet undersøgelser over, at de virksomheder, der har levet længst, er dem som er etableret på at servicere et højere formål end profit. De 60 øverste på listen over bedst performende og længst levende virksomheder, har alle været aligned med et højere formål. Natural Capitalism og økologisk økonomi, som jeg har omtalt i tidligere indlæg, arbejder med disse aspekter.

Men der er to ting, jeg hæfter mig ved. 1) for at blive en konstruktiv del af generation why, skal vi først vågne op og droppe forestillingen om at gøre som vores forældre – fokusere på mål fremfor mening og skabe succes på bekostning af jordens ressourcer. Men i stedet træde i karakter og udleve den mulighed vi har for at sætte vores personlige værdier øverst på dagsordenen. 2) vi skal være opmærksomme på, at alt hvad der hedder purpose, formål, spiritualitet, bæredygtighed, osv. bliver stor business fremover, fordi det er så italesat. Faren ligger i, at der bliver lavet overfladisk og egoistisk business ud af nogle rigtig gode intentioner og lærdomme.
Det er så nemt at ’certificere’ sig selv og lade som om at man efterlever et højere formål eller lever bæredygtigt - fx. greenwashing. Gode initiativer bliver hurtigt overfladiske og udvandede p.g.a. for stor hype og folk, der lugter penge. Kritisk eftersyn og en lytten ind til, om der er autenticitet bag den ydre fernis bliver et must.

Nogle andre af snakkens højdepunkter kunne være debatten om, hvordan det at vi er så bange for at fejle er en stor hindring for kreativitet og nyskabelse. Vi skal i højere grad turde at tabe os selv på gulvet, vi skal risikere for at kunne eksperimentere. Jeg har tidligere talt med min chef om at have som mål at begå 5 fejl hver uge. Jeg har gjort mig ret umage, men det er ikke lykkedes endnu. Forsigtighed, utallige efterprøvninger, perfektionisme, osv. er alt for inkorporeret en del af min arbejdsstil. Men faktum er, at det ofte er dem der først har afprøvet alle de forkerte veje, som til sidst finder en fantastisk vej at fortsætte ad.

Vi talte også om, hvordan det er blevet nedprioriteret og endda tabuiseret, at turde lytte til det, vi godt ved og kunne stole på den viden uden først at skulle læse sig til det og analysere og overrationalisere det i smadder, så man til sidst har bevæget sig helt væk fra den intuitive viden. Men det ville jo også kræve, at folk omkring én kan acceptere, at man siger: jeg ved det her – men jeg kan ikke bevise det.. stol på mig. Det mod skal vi i højere grad finde frem.

Vi talte desuden en del om konsekvenserne af vores kraftige brug af sociale medier og den narko-lignende effekt det har at blive stimuleret at et hurtigt tjek af facebook, mail, sms, osv. Men det er på bekostning af vores kreativitet – og et område bl.a. Christian Have er ved at undersøge nærmere. Så jeg vil ikke skrive så meget om det nu men vente i spænding på at følge med i, hvad der kommer af viden om dette felt fremover.

Det fantastiske ved at have en loge, tænketank, vidensdelingsplatform, blog, m.m. er den sneboldeffekt man kan skabe, ved at bringe en vidensmængde videre ud i verden og håbe på den bliver fanget af nogen, der igen kan bygge på og trille den videre.. så snebolden bliver en del af en større lavine. 

Rundtenom har haft omkring 400 visits på omkring en måned, så bolden kommer da lidt omkring.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar